Bør risikere levebrødet
Forslag om opstramning af straffen for overtrædelser af køre- hviletid skal ramme både chauffører og vognmænd, mener klubformand.
Vognmændene skal have frataget deres køretilladelse, hvis chaufførerne overtræder reglerne og køre- og hviletid, mener formanden for Eksportchaufførernes Landsklub, Carsten Paulin, Broager.
Det siger han til TV-Syd i forbindelse med regeringen lovforslag om skærpede straffe for overtrædelse af køre- hviletidsreglerne. Chaufførerne risikere af miste kørekortet i grove tilfælde.
- Men det skal virke begge veje, siger Carsten Paulin til TV-Syd. Vognmændene skal lede og fordele arbejdet, og de skal ikke have ret til at drive forretning, hvis de presser chaufførerne til at overtræde reglerne, siger han.
-----