Er ryglænet den skyldige?
Højresvingsulykker: Man leder det forkerte sted, siger vognmand
Indehaver af Mosgaard Flytteforretning ApS i Tune vognmand Brian Mosgaard, siger til e-nyt, at det store problem med cyklistspejlene og højresvingsulykker ikke ligger i spejlene, men i, hvor langt ryglænet er tilbage på førersædet.
- Hvis det er langt tilbage og delvis lagt ned, er synsfeltet bag dørstolpen, og mange lastbilchauffører tror stadig, at de sidder i deres personbil, og har derfor ofte ryglænet til næsten at ligge ned for at kunne slappe af under kørslen.
- Det går jo fint i personbilen, fordi der er flere vinduer. Men i lastbilerne er der ofte kun vindue i døren og dermed ikke fri udsigt til højre side, påpeger vognmanden, som har gjort sine iagttagelser omkring dette problem både hos egne chauffører og blandt forbikørende lastbiler fra andre firmaer.
- Løsningen er, at man låser ryglænet på førersædet, så det ikke kan lægges så langt bagud siger Brian Mosgaard vognmanden til e-nyt.
-----