Det nye Arbejdstidsregulativ, der indfører loft over, hvor mange timer mobile lønmodtagere må arbejde - nemlig gennemsnitligt 48 timer pr. uge - har virkelig skabt røre i transportbranchen.

Og ganske forståeligt. Udover, at der endnu engang lægges en administrativ byrde på vognmændene (som heller ikke bliver honoreret) fratages en driftig chauffør (arbejdstager) blandt andet muligheden for at give den en ordentlig skalle i nogle år og mulighed for at samle en bunke penge til evt. etablering af egen virksomhed, som det fremgår af et af indlæggene i debatten. Samtidig er der et andet aspekt, som måske i det kreative Danmark får mulighed for at vinde indpas - sort arbejde. Det er vel ikke ligefrem det, der har været hensigten.

48 timers reglen er jo en EU forordning, som dermed gælder for alle 25 EU lande. Hvorfor har man i grunden lavet den? Er det for at beskytte de vestlige lande mod de mange nye konkurrenter fra den østlige del af Europa, som måske har et mere afslappet forhold til arbejdstidsregler m.m. Er det i virkeligheden for at beskytte den vestlige del mod unfair konkurrence?

I dagens Europa kan man næppe forestille sig, at det er for at beskytte den svage arbejdstager mod den grumme arbejdsgiver!

Med indførelsen af den digitale tachograf og chip-kort til chaufførerne, sikrer man samtidig total kontrol over deres arbejdsliv. Tachografen, som formentlig kommer til august, afslører alt. Det bliver chaufførens "digitale logbog" - så at sige.

Det kan man så bryde sig om eller ikke, men sagen er jo den, at på andre arbejdspladser er arbejdstagerne jo i princippet også "overvåget". Se bare på stempel-ure på fabrikkerne, en helt naturlig ting for medarbejderne der, vi hører sjældent om, at nogle føler sig overvåget af den årsag. Men chaufførerne - specielt eksportchaufførerne - har jo tidligere levet som de frie fugle. I tresserne kunne en tur med en eksportbil godt bruge mere end en uge om at komme frem og tilbage mellem Danmark og Italien. Men dengang skulle der jo også være tid til at mødes med kollegerne hos "Mutter Lehmann eller på Stadt Kiel"! Efter sigende skulle det have været ret så festligt.

I dag, hvor just-in-time begrebet og høj effektivitet er et must, for at få bare en nogenlunde rentabel forretning - er det langt fra alle eksportchauffører, der når hjem hygge sig med familien i ugens løb. Med indførelsen af de nye regler, hvor chaufføren samtidig ikke har mulighed for en stor indtjening, kan det pludselig vise sig at være mindre attraktivt at lide disse afsavn.

Lidt urimeligt, at man skal straffes for at være flittig og have lyst til at arbejde længe.

Men det er faktisk pudsigt at se, hvor forskelligt de involverede parter ser på problematikken omkring de nye arbejdstidsregler. Hvor det jo er den enkelte vognmand, som jo får problemerne på nært hold med at få chaufførkabalen til at gå op og samtidig bebyrdes med yderligere administrative opgaver, har eksempelvis speditørforeningens formand et mere afslappet forhold til forslaget (læs mere inde i bladet). Tillad mig at udtrykke, at speditøren er jo også den, der "bare" lejer en bil, når han har behov for det.

Når så de nye regler for EU-landene bliver indført kan man i det mindste håbe på, at det vil øge færdselssikkerheden, give bedre arbejdsmiljø og ensarte konkurrenceevnen.

Ha' det godt til vi ses igen!

-----