Vi vil være en endnu bedre samarbejdspartner ?..
Han har været undervejs i DHL siden 1983, hvor han blev ansat som DHL-kurér i Danmark. Nu er han vendt tilbage for fra 1. januar 2005 at føre DHL Danmark ind i en sikker udvikling efter et par års turbulens med integration af DHL World Wide Express, ASG Danzas Eurocargo A/S og A Post. Patrick Andersen, født i USA i 1962 af danske forældre og tidligere europæisk storkundedirektør hos DHL, sætter sig fra 1. januar i chefstolen hos DHL Danmark.
Patrick Andersen sætter sig i spidsen for DHL Danmark på et tidspunkt, hvor virksomheden er klar til nye udfordringer. Produkterne, ekspertisen og netværket, der skal til for at tilfredsstille kundernes behov for en topprofessionel transport samarbejdspartner, findes i virksomheden, der stiller skarpt på at tilbyde kunderne one stop shopping. Og selvom integrationsprocessen har været både tids- og ressourcekrævende ? hvilket også fremgår af regnskabet for 2003/2004 - er ledelsen nu parat til nye initiativer for at sikre DHLs topplacering i transporterhvervet.
Forretningsudvikling i fokusHvor står DHL Danmark så i dag?
- Vi kan sige, at integrationen er fuldført, og at vi nu fokuserer på forretningsudvikling, siger Patrick Andersen. - DHLs situation er i dag meget positiv. Dels har min forgænger gjort meget for at få de forskellige enheder til at spille sammen, og dels er økonomien god. Vi går i dag målrettet efter en strategi, der omfatter både vækst, effektivisering og omkostnings-besparende synergieffekter.
- Gennem optimering af DHLs netværk og strømlining af de interne processer regner vi med at kunne tilbyde kunderne en række let gennemskuelige og attraktive produkter. For eksempel vil kunden fremover lettere kunne vælge det relevante produkt ved at se på, hvornår forsendelsen skal være fremme på bestemmelsesstedet, i stedet for at skulle vurdere det ud fra en lang række andre parametre. Både inden for vejtransport, luftforsendelser og pakkedistribution. Det skal være let for kunden at samarbejde med DHL.
Et velkendt brandPatrick Andersen har været på vej opad og fremad i sit foreløbigt 21-årige DHL-karriereforløb. Nu er tiden kommet til at prøve kræfter med totalansvaret for en virksomhed med over 800 medarbejdere, - og et velkendt brand, der i realiteten nok var det, Deutsche Post gik efter, da tyskerne i sin tid købte DHL. Der var aldrig tvivl om, at DHL brandet skulle fortsætte og agere vækstlokomotiv for den nye mega-spiller på transportmarkedet. Og i dag har det vist sig, at tanken var rigtig: - DHL gennemførte i november 2004 og med hjælp udefra en markedsanalyse, fortæller Patrick Andersen. - Formålet var at fastslå genkendeligheden af DHL brandet, og analysen viste, at DHL er et særdeles stort brand ? både i udlandet og i Danmark ? idet det blev genkendt af hovedparten af deltagerne i undersøgelsen. Langt flere end halvdelen af de adspurgte logistikkøbere genkendte spontant brandet og satte det i forbindelse med ekspres-forsendelse på verdensplan.
Vækst
Men der er ingen virksomhed uden, at der også er vækst.
- I Danmark stiler vi efter varig vækst, og det er mit indtryk, at selvom markedet er meget fragmenteret, så er der noget at hente. Luftforsendelse, vejtransport og indenrigs pakker er alle områder, der bør kunne få en større markedsandel. Vi har sat os nogle mål, som vi satser hårdt på at nå, - blandt andet ved at optimere netværket og de interne processer samt fokusere på så centrale og aktuelle temaer som miljøpolitik, topprofessionel kvalitetsstyring og produktudvikling.
- Så langt så godt, fortsætter Patrick Andersen, - vi har brugt 2004 på at sikre DHL en indiskutabel topplacering på det danske og internationale transportmarked. Det mener vi er muligt, og det er det vi går efter.
Team-orienteret ledelsesstilLedelsesstilen, der indføres med den nye DHL-direktørs scene-entré, er rundet af hans mangeårige liv med DHL.
Om emnet siger han selv: ? Hovedoverskriften er teamwork. Og ellers er min ledelsesstil lagt an på almindelig sund fornuft og menneskelige hensyn. Samtidig skal der dog ikke herske tvivl om, at jeg er resultatorienteret og derfor kræver en høj arbejdsindsats fra medarbejderne. Uden den høje arbejdsindsats og klare retningslinjer fra ledelsen om, hvor vi er nu og hvor vi er på vej hen, når vi ikke de mål, vi har sat os.
- Jeg tror samtidig på en høj grad af delegering i dagligdagen, på medarbejdernes evne til selv at træffe rigtige beslutninger og opfatter i øvrigt mig selv som en åben og umiddelbar person, der prioriterer medarbejderne og deres ve og vel højt. Jeg tillægger tovejs kommunikationen mellem chef og ansat stor værdi, og et meget fokuseret på kvalitet i arbejdet. Min personlige arbejdsstil er ? hvis jeg selv skal sige det ? struktureret, cost-effective og baseret på kendsgerninger frem for følelser, - og derudover opfatter jeg mig selv som et menneske, der gerne vil have det sjovt på arbejdet. Og det tror jeg er vigtigt at huske, når hverdagen melder sig, for det gælder formentligt langt de fleste.
-----