De forskellige transportformer smelter sammen i stadig højere grad. Ingen kan helt undvære de andre. Rederierne har brug for effektive havne og de danske havne vil gerne levere varen til både skibene og andre i transportkæden.

I den forstand har rederierne og havnene sammenfaldende interesser et langt stykke ad vejen ? også i EU-sammenhæng. Vi har talt med sekretariatschef Tom Elmer Christensen. Danske Havne og underdirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen.

Selv om de danske havne ikke altid er lige imponerede af EU?s gøren og laden, er der én ting, som sammenslutningen Danske Havne glæder sig over: At EU har en nedskrevet plan for en fælles overordnet transportpolitik.

- Det er et gode som vi savner herhjemme. I Danmark har vi jo en masse del-politikker, hvorimod man i EU forsøger at lave en overordnet beskrivelse og vedtagelse omkring en samlet transportpolitik, siger Tom Elmer Christensen.

Og det er Danmarks Rederiforening også med på:

- Det er da et udmærket tiltag fra Bruxelles? side, for det er klart, at der eksisterer nogle flaskehalse og så er det naturligt at dykke ned i, hvad det kan gøres for at lette problemerne. Transportproblemerne i Europa er jo stigende med kødannelser og problemer på landsiden Det aktualiserer behovet for at gøre noget transportpolitisk, siger Jan Fritz Hansen.

- Det bringer søfarten og det maritime mere i fokus, og vi ser jo, at der begynder at komme egentlige direktivforslag og andre tiltag, selv om man kan vi diskuterer om de er lige gode alle sammen. Men vi er i det mindste ved at komme væk fra skåltalerne og over i realiteterne.

- I den forbindelse har vi i rederiforeningen sammen med de andre nordiske rederiforeninger set på planerne om de såkaldte sømotorveje. Efter vores mening handler det er lidt for meget om subsidier og for lidt om marked ? det er lidt planøkonomisk, og vi hylder jo havenes frihed. Sømotorveje passer ikke så godt til disse principper, og det kan føre til konkurrenceforvridning, hvis ikke vi passer på, siger Jan Fritz Hansen og fastslår: - Det skal jo ikke være Bruxelles-embedsmænd, som sidder og bestemmer, hvor de kommercielle aktiviteter skal foregå. Det må være op til markedet, og så kan EU efterfølgende træde ind og hjælpe ? sådan som der oprindeligt var lagt op til fra Kommissionens side. Men det er blevet ændret noget.

- Vi foretrækker en mere assisteret udvikling ? så EU ligger mere i baghjul og iagttager, hvor problemerne opstår, og så efterfølgende søger at afhjælpe dem.

Til søs er der rigelig plads og kapacitet af skibe, mens der er flaskehalse på land i havnene og især inde i baglandet. Så derfor siger vi: Hold dog motorvejene inde på land.

Vi er meget mere åbne for, at EU koncentrerer sig om infrastruktur, som kan klare flaskehalsene, siger Jan Fritz Hansen.

Tom Elmer understreger, at havnene også set minusser ved EU's overordnede transportpolitik:

- Det er ærgerligt, at EU alene går ind og definerer midlerne til at fremme transportpolitikken ud fra, at der er propper på de tyske motorveje og så siger, at her må vi så have gjort det dyrere ? for at mase gods over på søen, samtidig med, at man laver et overordnet program for hvilke havne, der støttes og hvilke skibsruter, der er relevante for at få etableret sømotorvejene.

- Her er politikken simpelthen gået forkert i byen. Vi synes ikke, at søtransporten skal fremmes ved at gøre andre transportformer dyrere. Det er ikke vejen frem. Men man kunne selvfølgelig vælge at lette infrastrukturen, så søtransporten gøres billige på samme måde som det offentlige betaler til jernbanesport og betaler for asfalten på vejene. Det er jo støtte til disse transportformer og søtransporten burde sikres lige og fair betingelser. Så her kan vi sagtens tilslutte os rederiernes syn. Det skal ikke sidde nogen i en kommission hverken i EU eller i Danmark og afgøre, hvem der skal have og hvem der ikke skal.

Man kunne etablere en baltisk sømotorvej, men så må det handle om nogle infrastruktur- tilskud, der skal til så som den sidste vejstrækning ned til havnen eller banefaciliteter eller måske et transportcenter på havnen eller logistik. Altså noget, som gør, at man ikke skal opkræve så meget i skibs og vareudgifter, siger Tom Elmer

Og fra rederside supplerer Jan Fritz Hansen:

- Vi betaler jo en del afgifter, lodsning f.eks. Selvfølgelig kan det være ok med brugerafgifter, men her kunne man godt gøre tingene nemmere for søfarten, hvis ser på tanken om en motorvej til søs som en hurtig og sikker måde at afvikle trafikken på. Det ville for os handle om en god lodsning, farvandsafmærkning, god isbrydning og så videre, så man fik en nem tilgang ? det ville ikke være konkurrenceforvridende, for det ville gælde for alle.

- Vi har øvrigt sendt vores synspunkter den til trafikministeren i hans egenskab af formand for Nordisk Råd, og han har lovet at se på det Sømotorvejene var oprindelig en finsk opfindelse, fordi de lå let isoleret og gerne ville have nogle korridorer ind til centrum af Europa. Men ideen er nok blevet oversat lidt for planøkonomisk, siger Jan Fritz Hansen.

Havnene ser gerne at, Trafikministeriet og Erhvervsministeriet sikrer, at der kommer så åbne kriterier som muligt i denne sag, og at man primært går efter infrastruktur. Så man ikke sidder og vælger den ene frem for den anden. Der skal være tale om støtteberettigede projekter.

- Vi efterlyser her en overordnet gods-transportstrategi. I dag har vi en masse delstrategier a la Den Blå landevej, Der er strategier for landevejstransport og Railion har også haft en del strategier. Men problemet er, at der ikke er en overordnet strategi så man ser, at når man gør noget på en transportform i for hold til en anden - f.eks. landvejstransporten ? så forskubber det noget i forhold til de andre transportformer.

- Vi så med det med sænkning af brotaksterne, der pludselig fløjtede af sted.

Først var det Storebælt og så pludselig Øresund, som skulle have sat taksterne ned - uden at det blev nævnt, at man så binder sig til udvidelser af motorvejsstrækning f.eks. fra Odense til Fredericia. De overvejelser var ikke inde i billedet. Vil man nedsætte taksterne på broerne, så ok, men så må man også give søtransporten og havnene tilsvarende vilkår.

Det er den helhed vi efterlyser, når vi taler om en godstransport-strategi og politik. Hver ministerium sidder med deres egne strategier - og hertil kommer jo også styrelser og Miljøministeriet og Fødevareministeriet, ja selv Forsvarsministeriet. Der mangler koordination, siger Tom Elmer og tilføjer:

- Og som havne er vi jo både infrastruktur og erhvervsvirksomhed. Derfor mærker vi mærker det dobbelt. Til gengæld har vi oplevet stor velvilje omkring en fælles strategi, siger Tom Elmer, og nævner at fem at de store partierne er med på tanken og en godstrafik-strategi eller et transportministerium.

Jan Fritz Hansen er med en del af vejen:

- Det lyder spændende med en sådan dansk transportstrategi, men det kan jo kun blive for en del af søfarten ? nærskibsfarten og måske den europæiske søfart. Det skal nok defineres, at det ikke er alle transportmål der skal med ? transport på Japan og USA hører ikke med her.

- Nej, men tag et element som uddannelse. I stedet for at hver egn skal have sin egen uddannelse kunne man sige, at det drejer som om at levere en uddannelse på højt niveau, som kan bruges internationalt.

- Og havnene har også jernbaner og landevejstransport, så det skal diskuteres, hvor meget vi skal have ud på søen, siger havnerepræsentanten.

Rederierne synes ikke om et egentligt transportministerium.

- Det vigtigste er politisk vilje til samordning og ikke bureaukrati frem for løsninger og handling. - Det vigtigste er ikke hvor embedsmanden sidder, men at der er ordentlig opbakning i Folketinget bag beslutningerne, lyder det.

- Når vi taler om EU's havnedirektiv er det vigtigt, at der bliver arbejdet for at effektivisere de flaskehalse, der er i havnene, selv om det ikke er det største problem i Danmark og heller ikke altid i Middelhavs-havnene. Det er i høj grad de kontinentale havne, som ikke er så effektive, som de kunne være, og det vil vi gerne have gjort noget ved, lyder det fra Jan Fritz, som uddyber:

- Men vi synes ikke, at direktivet er særlig ambitiøst længere, og vi ser også visse risici. Men nu har vi fra rederiside sagt, at det med selvhåndtering kan man for vores skyld godt tage ud af direktivet. Det er jo gjort til den store sag for fagbevægelsen ? men vi har ikke folk ombord til at havne-håndtering. Det er en myte af vi vil tage arbejdet fra havnearbejderne. Så drop den del, hvis det er et problem. Det er ikke noget stort tab for os. Men vi er jo blevet lidt mere tøvende overfor direktivet. Måske skulle man finde en anden måde at effektivisere de europæiske havne på f.eks. ved at bruge de generelle regler ? så hvis der er monopolmisbrug i nogle havne eller hvis der er konkurrenceforvridning lad os hellere bruge de generelle instrumenter. Altså vi er ikke imod direktivet som sådan, men det så uambitiøst, og hvis det møder modstand i parlamentet at risikere, og man skal gennem tung proces i Parlamentet, så risikerer vi, at det er stedet bliver et langt dødvande ? Som får andre initiativer går i stå. Og vi risikerer vilde strejker og ballade.

Havnene har en lidt anden tilgang

- De danske havne er i konkurrence med nordeuropæiske havne, hvoraf nogle er stærkt monopoliserede. Vi ønsker lige og fair konkurrencebetingelser. Og direktivet skal øge konkurrencen. Det kan vi godt lide, men der er mange elementer, der skaber mere forvirring end klarhed. Jeg tror nu nok, at direktivet kan komme igennem Parlamentet og Ministerrådet ? så vi vil hellere satse på, at det kommer igennem nu, end at det udskydes . Så sker der intet i lang tid. Men vi er hverken kede af det eller vilde med det. Vi vil vurderere, hvad det konkret vil betyde i nogle udvalgte, men selvhåndtering er heller ikke vigtigt på vores område, siger Tom Elmer og påpeger, at de danske havne har fået stempel på, at de er effektive. Og en ny rapport om dette er på vej fra Konkurrencestyrelsen.

Og rederierne ser heller ikke de danske havne, som noget problem. De er godt med og har et højt niveau sammenlignet med verden i øvrigt.

- Ja, vi skal være effektive i havnene fordi konkurrencen er utrolig hård indenfor transportformerne ? f.eks. vejstransporten. Landevejstransportens folk er dygtige. Det er imponerende med den måde, de kombinerer deres ydelser på - og priserne er langt nede. Det skal vi kunne matche og derfor skal vi også se mere på transportcentre og intermodalitet skal udvikles fra havnenes side.

- Havnene er et stykke motorvej, der ender ved vandet, og samtidig er vi en virksomhed, der formidler kontrakt mellem folk med et transportbehov og så nogen, der så kan tranportere godset videre via med sø, vej, bane ? mest sø men også mere og mere vejtransort ? mange har jo terminal i havnen, og vi er klar til at facilitere mange ting og står til rådighed, hvis man vil ændre havneloven i den retning.

Rederierne mener derimod, at der bør være begrænsninger for hvor meget en havn må.

- Jo mere privat den er, jo mere må den, mener vi. For en havn er nemlig ikke altid på lige fodmed en privat operatør ? rederi, skibsmægler og andre er private virksomheder har jo ikke en lige konkurrence med havnene, som jo har visse instrumenter og kan flytte rundt med pengene Infrastruktur-ejeren står stærkt, så der skal være visse regler. Men hvis der er tilfælde, hvor de privates aktiviteter ikke virker ordentligt, og det kan påvises, at deres service ikke er god nok, så skal man kunne få dispensation fra havnenes side, så de selv kan løse opgaven. Men spillereglerne er jo forskellige så, og man bør prøve at finde lokale løsninger først, hvis havnen ikke føler, at den bliver betjent ordentligt af de private. De bør have chancen for i givet fald at forbedre deres service.

Tom Elmer: - Havnene skal kun ind, når det er relevant og fornuftigt i forhold til mere effektiv og billigere havnedrift så transportomkostningerne bliver billigere. Man kan eventuelt starte med lodsning, siger han og efterlyser en tydelig afklaring af hvad havnene må gøre selv. A/S-havne kunne efter reglerne formentlig godt gå ind og påtage sig havneservice-opgaver i et særligt selskab med konkurrenceudsat aktivitet, men så kommer skattevæsenet farende ? og de agerer ud fra deres forudsætninger. Vi mangler en tydelig afklaring, men hvis havneservice-pakken vedtages i år, så kan havneloven måske revideres i den forbindelse, siger Tom Elmer.

-----