23948sdkhjf

Hvor er moralen henne

Chaufførerne har sat deres forbrug efter den nuværende løn, og de skal måske til at gå 20 pct. ned i løn. Der vil blive et hul som kan mærkes. Så har de måske ikke længere råd til at bo i deres huse og forsørge deres familier - samtidig med at de også skal betale skat her i Danmark. For det gør de nemlig også alle sammen, siger han og fortsætter:

- De nye arbejdstidsregler er jo helt ud i skoven. Der er ingen chauffører med respekt for sig selv, der vil arbejde som chauffør, hvis de på den måde skal gå ned i løn.

For Ole Bredahls vedkommende betyder det formentlig, at der skal ansættes yderligere et par chauffører. Noget som udløser flere omkostninger, der ikke kan hentes ind nogen steder.

- For et stykke tid siden sad jeg hjemme en aften og så i fjernsynet et indslag om en storvognskontrol tæt ved den dansk-tyske grænse, som havde været en stor succes. Politiet havde stået der et helt døgn. Dagen efter kommer en af mine chauffører ned til en af de store grænsebutikker i Flensborg, hvor han skulle levere gods fra Danmark. Her så chaufføren hvordan de samme politifolk, som i et døgn havde været på storvognskontrol, holdt med alle tjenestevognene og lastede afgiftsfrie øl og andre varer ombord.

- Hvordan er det med moralen hos sådanne myndighedspersoner, som står og kontrollerer om en lastbilchauffør nu har to lamper for meget på taget eller lignende. Personligt er jeg ikke i tvivl, jeg synes, at det er større forbrydelse at politifolk henter afgiftsfrie varer i Tyskland i tjenestebiler, end det er, at en af mine lastvogne måske har to fjernlys for meget på taget, siger vognmanden til Danmarks Transport-Tidende.

Lys og trafiksikkerhed

- Nu har jeg drevet vognmandsforretning i ti år og den eneste type bødeforlæg jeg nogensinde har fået, er for at køre med ekstralys. Når vi kører med ekstralys kan det for 80 procents vedkommende tilskrives trafiksikkerhed, mens de resterende 20 pct. måske skyldes, at det ser pænt ud. I Sverige er det selvfølgelig lovligt at køre med disse ekstralys. Man behøver da også blot at se i ulykkesstatistikkerne, så ved man, at svenskerne har færre uheld end vi har i Danmark.

- Så måske kunne vores Færdselsstyrelse også lære noget. Når lastbilerne bliver stoppet i kontrol kan man undre sig over at det kun er ekstralys de kan få kig på. Har de ikke de fornødne kompetence til at tjekke om bremserne virker, spørger Ole Bredahl. Og hvor er hele fornuften henne. Er det sådan det hele skal gå til i vores moderne samfund, spørger han og tilføjer:

- Samtidig skal chauffører og vognmænd presses til at arbejde mindre, som om erhvervet ikke allerede er presset rigeligt? Det er helt ude i skoven, siger vognmand Ole Bredahl, der driver en vognmandsforretning i Timring med syv lastbiler og et tilsvarende antal chauffører, som kører såvel nationalt som internationalt.

Politiet undersøger sagen

Chefen for Rigspolitiets Færdselsafdeling Mogens Wilbert, siger til Danmarks Transport-Tidende, at han ikke er bekendt med politifolks indkøb i grænsebutikker, men at han nu vil undersøge sager nærmere.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079