Direktør i ATL, Poul Juelsbjerg, vurderer, at EU's nye arbejdstidsdirektiv, kommer til at betyde massiv mangel på chauffører - både i Danmark og i resten af Europa. Valgkampens løfter om milliarder til uddannelse vil blive husket, siger han.

Transportbranchen har i mange år haft ry for at halte lidt bagefter, når det gælder uddannelsesniveau og efteruddannelsesindsats.

Direktør i ATL Poul Juelsbjerg vurderer, at der er et klart behov for at få styrket erhvervets uddannelsesindsats, og finder, at der er en vis disharmoni mellem de mange valgkampløfter om adskillige millioner til uddannelses-løft og så de forringelser, der set med transportøjne er sket for transportuddannelser - ikke mindst på AMU-centrene.

- Vi har allerede gjort opmærksom på, at det går lidt dårligt for transportuddannelserne, og vi skal bestemt nok være på pletten med vores synspunkter, når valgløfterne skal udmøntes i praksis, siger han.

Han vurderer, at der ikke er lagt nogen konkrete planer i ministerierne omkring hvilke områder, der skal betænkes med penge fra regeringens løfter til uddannelsessektoren og forskningen - løfterne er jo kommet frem under valgkampen, hvor ministerierne ligger stille i forhold til ny planer, men han vil både gøre opmærksom på det generelle behov for forbedring af situationen for transport-uddannelserne - og så det nye meget store behov for uddannelse, som kommer i kølvandet på EU's nye arbejdstidsdirektiv nu til marts.

Ikke alene bliver de mange ændringer, som direktivet medfører i transportvirksomhedernes hverdag efter hans mening årets ubestridt største udfordring for branchen - også uddannelsesmæssigt bliver opgaven massiv. Og ser man på hele Europa kan behovet for chaufføruddannelse vise sig at være gigantisk.

Poul Juelsbjerg har tidligere vurderet, at der kommer til at mangle 4.-5.000 chauffører herhjemme, når direktivet slår igennem. Det holder han fast på.

- Tallene kan måske endda vise sig, at være større, når mange af chaufførerne ser, at deres indtjening falder. Så den store bekymring er, hvor vi så skal få chauffører fra, siger han.

- SiD siger godt nok, at der er omkring 2.000 ledige med stort kørekort. Og selvfølgelig kan de køre selve lastbilen, men det kræver meget at være en dygtig chauffør, og derfor er det min vurdering, at de fleste nok skal gennem et 4-ugers ugers uddannelsesforløb for at klare jobbet, siger han.

- Og når det gælder udenlandske chauffører, kan de heller ikke uden videre klare opgaven i Danmark. Skal de f.eks. køre distribution, er det også nødvendigt, at de kan tale med den kunde, de skal levere til, påpeger han.

Han gør opmærksom på, at der arbejdes meget i transporterhvervet i Danmark, og hvis det samme er tilfældet i det øvrige EU, bliver opgaven med at finde afløsere for de mange dygtige og indsatsvillige chauffører helt uoverskuelig.

- Herhjemme er der nemlig mange chauffører, som arbejder mere end de normale 37 timer, som giver en årsløn på 300.000 kr. Der er ikke usædvanligt med en 60 timers arbejdsuge, som betyder, at mange har vænnet sig til en indtægt på 500.000 kr. Skal de så ned på direktivets maksimale 48 timer, betyder det 200.000 kr. mindre om året, og så er det ikke sikkert, at jobbet er attraktivt for dem, som gerne vil arbejde meget, forklarer han.

Selv om en lavere ugentlig arbejdstid vil betyde store besparelser for vognmændene er der ingen tvivl om, at en afgang af velkvalificerede chauffører, vil øge behovet for uddannelse markant.

- De nye regler stiller store krav til virksomhederne om effektivisering, og der er ingen tvivl om, at der er mange, som bliver nødt til at arbejde anderledes, når de får kniven for struben, og det vil også betyde øgede uddannelseskrav, siger Poul Juelsbjerg.

- Der er flere lande som f.eks. Polen der er begyndt at jamre, fordi de gamle EU-lande allerede har støvsuget de bedste af deres chauffører.

Og hvis tendensen i de andre lande er den samme som i Danmark, hvor der arbejdes meget og tjenes meget, så kan problemet hurtigt blive stort, hvis mange af de nuværende chauffører ikke vil være med længere.

Der er omkring 10 millioner erhvervschauffører i hele EU, og hvis en tredjedel ikke fortsætter efter direktivet, så mangler der tre millioner chauffører. Godt nok er der stor ledighed i de andre lande. Men det kræver en gigantisk uddanelsesindsats, at få dem kvalificeret fuldt ud, vurderer Poul Juelsbjerg.

Han er ikke i tvivl om, at direktivets fædre er gået målbevidst efter at få arbejdstiden generelt ned, selv om det vil give problemer i transporterhvervet. Sigtet er ikke mindst øget trafiksikkerhed og effektivitet.

-----