ITD's direktør Jens I. Petersen tegnede et skarpt billede af de store udfordringer, som danske eksportvognmænd står over for - med nye østeuropæiske konkurrenter, afgifter og skærpede arbejdstidsbestemmelser for chauffører.

Der var sikkert en enkelt eller to tilhørere på Transportøkonomisk forenings årlige godskonference, der under ITD-direktør Jens I. Petersens indlæg havde lyst til at gemme sig under dynen som bankdirektør Varnæs' kone Maude.

For listen af barske udfordringer for landevejstransporten - især den grænseoverskridende - er lang ifølge ITD's direktør.

Den internationale økonomiske udvikling og globaliseringen har påført dansk erhvervsliv store forandringer.

Han fastslog, at transporterhvervet og især landevejstransporten står over for store forandringer, som følge af den stigende internationalisering og globalisering, EU-udvidelsen, stigende international arbejdsdeling - som samtidig betyder nye muligheder og markeder.

Udviklingen medfører udflytning af produktion og dermed arbejdspladser, men det skaber samtidig mulighed for oprettelse af nye arbejdspladser.

Jens I. Petersen fastslog, at efterspørgslen efter godstransport er alt andet end faldende. EU-prognoser spår, at det samlede transportarbejde i de 25 EU-lande vil være fordoblet i 2030 i forhold til niveauet i dag.

Et konkret og nærværende eksempel på forandringerne er danske eksportlastbilers vigende markedsandel på den grænseoverskridende trafik. Ifølge ITDs eget konjunkturindeks - der tæller nummerplader på lastvognstog ved grænsen - er danske lastvognes markedsandel faldet med næsten 11 procent siden midten af 2002. Vinderne er tyske og østeuropæiske lastvogne.

Jens I. Petersen fastslog, at de konkrete udfordringer for det danske transporterhverv er evnen til at følge med kunderne ud i verden, imødekomme kundernes ændrede behov, samt at kunne bidrage med logistisk optimering.

Vel og mærke samtidig med at virksomhederne forbliver konkurrencedygtige.

En vanskelig opgave - ikke mindst på grund af det danske lønniveau. Chaufførlønnen er en af de helt afgørende faktorer for danske vognmænds konkurrenceevne, da den typisk udgør 35 til 40 procent af omkostningerne. Det stiller krav om en optimal chaufførlogistik og høj fleksibilitet.

Men Jens I. Petersen vurderede, at det ikke vil være tilstrækkeligt på længere sigt og opstillede en række alternative chaufførløsninger, som vikarbureauer - enten danske eller udenlandske med en dansk tilladelse, leje af chauffører eller etablering af datterselskaber i udlandet.

Men udfordringerne kommer ikke kun med liberaliseringerne på det europæiske marked, som følger med EU-udvidelsen. Politiske indgreb på en lang række områder forandrer også rammebetingelserne for transporterhvervet - ikke mindst lysten til at vride afgiftsskruen.

Senest med den tyske vejskat, der lægger 93 øre oven i omkostningerne for hver kilometer, der køres på det tyske motorvejsnet. En ekstraudgift, der øger transportomkostningerne med op til 15 procent og som samlet forventes at koste dansk erhvervsliv i omegnen af 700 mio. kroner.

Jens I. Petersen fremhævede nødvendigheden af, at maut'en blev viderefaktureret til kunderne.

Han fremviste et interessant regneeksempel for et dansk lastvognstog, der tager turen til Milano og retur 45 gange om året.

Her vil de samlede afgifter; vægtafgift, vejbenyttelsesafgift, diesel- og CO2-afgift og bropenge til den danske stat, sammen med tysk og østrigsk vejskat og italienske motorvejsgebyrer løbe op på små 360.000 kroner årligt.

Afgifterne er en direkte omkostning for erhvervslivet, men de politiske indgreb koster også penge indirekte. EU's nye arbejdstidsdirektiv for mobile arbejdspladser, der begrænser den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 48 timer over seks måneder og maksimalt 60 timer i enkelte uger, afløser reelt køre-hviletidsbestemmelserne, som det regelsæt, der bestemmer hvor fleksibelt chaufførens arbejdstimer kan anvendes.

Arbejdstidsdirektivet vil ændre virksomhedernes produktionsvilkår radikalt og stiller krav om optimal planlægning og afvikling af chaufførlogistikken. Der bliver behov for flere chauffører og chaufførerne kan forvente en markant lønnedgang.

Alt sammen noget, der øger virksomhedernes administrative byrde og omkostningsniveauet. EU har sikret en effektiv kontrol af arbejdstidsdirektivet med indførelsen af den digitale tachograf og chip-kort til chaufførerne.

Jens. I. Petersen påpegede, at den digitale tachograf også giver virksomhederne øgede kontrolmuligheder.

Listen over udfordringer stopper ikke her. ITD-direktøren fremhævede også, at der en række andre områder, hvor myndighederne i fremtiden kan forventes at stille større krav til virksomhedernes egenkontrol inden for fødevarehygiejne, miljø, færdselssikkerhed og terror-sikkerhed.

Trods de store udfordringer var Jens I. Petersen optimistisk, da han mente, at virksomhederne besidder en god forståelse af udfordringernes karakter, og at holdningen var, at man vil tage udfordringerne op. Han mente, at danske transportvirksomheder på baggrund af den viden og ekspertise, der findes i erhvervet, står med et godt udgangspunkt for at overleve og udvikle sig i takt med markedskravene.

-----