23948sdkhjf

Hvem skal være årets virksomhed

I første geografiske runde blev Sønderjyllands Fragtservice Haderslev firma i slutningen af januar kåret til Årets Transportvirksomhed i Sydjylland og Fyn

I første geografiske runde blev Sønderjyllands Fragtservice Haderslev firma i slutningen af januar kåret til Årets Transportvirksomhed i Sydjylland og Fyn



Haderslevs-virksomheden går dermed videre til den landsdækkende konkurrence om at blive Danmarks bedste transportvirksomhed, som kåres 7. maj.

Det er DTL, som nu for anden gang sætter fokus på den professionelle del af serviceerhvervet og form af en konkurrence, hvori der indgår elementer som sund økonomi, forretningsudvikling, miljø samt klare holdninger til adfærd.

Den sydjysk/fynske kåring var et opgør mellem Sønderjyllands Fragtservice og de to andre nominerede virksomheder, nemlig Poul Schou A/S fra Odense og SPF-Selskabet fra Vejen, men bl.a. en imponerende organisk vækst var med til at sikre Sønderjyllands Fragtservice sejren.

Også den klare vision for virksomhedens udvikling og et fokus på service og kvalitet, talte med, ligesom virksomheden fik point for at tage sit sociale ansvar meget alvorligt, blandt andet gennem sine klare holdninger til trafikadfærd og sit imponerende og succesfulde arbejde med, at integrere personer der kan have svært ved at få et arbejde.

Ambassadører for erhvervet

DTL vil med prisen Årets Transportvirksomhed give en anerkendelse til de transportvirksomheder, der med lederskab og kompetence lever op til DTL's værdisæt. Prisen er stiftet i samarbejde med Michelin, Statoil og Nordania

- Ved at sætte fokus på indtjening, holdninger, trafiksikkerhed samt miljø håber vi på, at de enkelte virksomheder og ansatte vil leve op til deres ansvar og agere som professionelle ambassadører inden for deres erhverv. Samtidig er det også en god måde, hvorpå vi kan få løftet transportbranchens image, siger DTL-direktør Morten Lindbo.

For at komme i betragtning til nomineringen, er det en forudsætning, at virksomheden inden for de sidste tre år kan fremvise et overskud. Udover det lægges der bl.a. stor vægt på, om virksomhederne har nyudviklet inden for deres forretningsområde, om de har en beskreven trafikpolitik med trafikmæssig uddannelse af medarbejderne, en beskreven personalepolitik, en beskreven miljøpoliti med mere.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078