H.P. Therkelsen i samarbejde med Dachser
Den tyske speditionsvirksomhed Dachser Lebensmittel-Logistik har indgået eksklusiv aftale med H.P. Therkelsen fra 1. februar
H.P. Therkelsen A/S har været på vægten hos den store tyske speditionsvirksomhed Dachser Lebensmittel Logistik, der har fundet den ønskede tyngde i den sønderjyske fødevaretransportør til et partnerskab.
- Vi søgte en partnervirksomhed, der kan levere en kvalitet og service, der kan måle sig med Dachsers produkt. Den partner fandt vi i H.P. Therkelsen, som er en virksomhed, der tænker lige som os, udtaler direktør Gerhard Riester, Dachser Lebensmittel-Logistik
Dachser Lebensmittel-Logistik oplyser, at H.P. Therkelsen skal varetage eksport og import trafik over Dachser's terminal i Hamborg.
Partnerskabsaftalen trådte i kraft 1. februar 2005.
-----