23948sdkhjf

Den glemte lastvognsserie

Mens DAF kører derudaf med salget af de tunge serier XF og CF, er LF-serien en næsten ukendt version på de danske veje.

Mens DAF kører derudaf med salget af de tunge serier XF og CF, er LF-serien en næsten ukendt version på de danske veje.



Godt fire år er der gået, siden den hollandske lastvognsproducent DAF introducerede de to nye lastbilserier CF og LF. I mellemtiden har XFs-erien gennemgået et facelift, og mens CF og XF er blevet kendte lastbiler på de danske veje, er LF-serien næsten ukendt.

Vi prøvekørte serien ved introduktionen i Ardennerne i 2001, vi synes nu tiden er inde til at lave ny test - denne gang i Danmark. Vi har derfor prøvekørt en ny DAF LF i størrelsen 45.220. Ved introduktionen spåede vi nemlig, at denne model måtte have en fremtid - også i Danmark. I Tyskland og Benelux ruller der masser af LF'er. Og med indførelsen af den tyske motorvejsskat mauten, må der også være en forøget interesse for LF-serien. Testvognen var netop et chassis med den magiske 12 ton totalvægt, som jo kan køre uden at betale Maut.

LF serien

Serien består af henholdsvis LF45 og LF 55, der bliver fremstillet på det tidligere Leylands fabriksanlæg - nu PACCAR - i Storbritannien. Programmet spænder over et lastvognspro-gram helt nede fra den mindste LF45 på 17,5 hjul med en totalvægt på 6,2 ton og op til de allerstørste totalvægte på 21 tons på en treakslet version.

Serien findes med tre hjulstørrelser nemlig 17,5" - 19,5" og 22,5" hjul, hvor alle versioner-ne med 22,5" hjul udelukkende findes med den 6 cylindrede motor.

LF-serien udmærker sig ved at være udstyret med et nydeligt førerhus, som samtidig også indeholder en funktionel og arbejdsvenlig førerplads.

I selve grundkonstruktionen er LF-seriens førerhus fælles med Renault, hvilket bestemt ikke er nogen ulempe. Udsynet er godt i førerhuset. Det er nemt at komme ind og ud ad de store døre.

I førerhuset er alt, hvad chaufføren har brug for ganske velplaceret. Instrumentbrættet med kontrolure er lig med det, som sidder i de større modeller CF og XF. Sådan skal det være. Der er ikke nogen devaluering her, selv om der er tale om en mindre model. Kon-trolurene indeholder de samme gode funktioner som både CF og XF, med mulighed for at vise turbotryk og momentant brændstofforbrug. På dette punkt er DAF LF langt mere mo-derne end f.eks. den netop opdaterede Mercedes Atego, som ikke leveres med denne vigtige funktion.

Dansk brændstof

Måske er brændstof og tilhørende omkostninger ikke så stort et tema i Tyskland. Men i Danmark og i Holland er der ingen tvivl om, at netop brændstofforbruget er et meget vig-tigt moment i den daglige drift. Derfor er det også vigtigt at kunne følge forbruget ganske nøje.

Førerstolen kan flyttes 21 cm i længderetningen og 10 cm i højden. Rattet kan selvfølgelig også flyttes, så man kan finde en fornuftig kørestilling. Ved førerpladsen savnes dog rat-kontakter. Her ses det, at modellen er ved at være fire år gammel.

Jeg vurderer dog, at man vil have det med i en opdatering af DAF LF.

DAF LF kan leveres med sovekabine, men testbilen var en version med kort førerhus. Al-ligevel er der gode muligheder for at aflægge sine ting, bl.a. over forruden er der gode rum til opbevaring.

Det skal lige fremhæves at ventilationsanlægget virker meget tilfredsstillende. Testvognen var også udstyret med aircondition, som også fungerer efter hensigten.

En liter pr. cylinder motor

Testvognen er forsynet med en velkørende 6-cylindret Paccarmotor af typen CE162C, som yder 162 kW / 220 hk med et højeste drejningsmoment på 820 NM. Denne motor er en "en liter pr. cylinder motor", som det hedder i DAF-jargon. Den er som de øvrige i LF-seriens motorvalg udstyret med fireventilsteknik, tandhjulsdreven brændstofpumpe med common rail og elektronisk styrede dyser, Holset turbolader samt waste-gate ventil.

Motorvalget til LF-serien spænder fra en firecylindret motor på 3,9 liter slagvolumen med en effekt på 135 HK og op til den største 6-cyl. version med en maksimal effekt på 250 HK.

Gearkassen i testvognen er en 6 trins af typen 6S850-0,79 fra ZF.

Når der skal ske en opdatering, vil det være et stort ønske at kunne få leveret en automa-tiseret gearkasse. Det er fremtiden for lastbiler også i denne størrelse, som må forventes at skulle køre meget i bytrafik med mange stop og igangsætninger samt mange gearskift.

Den enkeltgearede bagaksel har en udveksling på 3,73, hvilket virker tilpas til størrelsen på lastvognen. Akselophænget er med luft på den bagerste aksel og parabelfjedre på for-akslen.

Luftaffjedringen på bagakslen er elektronisk styret og virker ganske fortrinligt. Bremserne er alle skivebremser og virker helt perfekt - man føler, at man har kontrol over tingene, når bremsepedalen aktiveres.

Motorbremsen

Desuden er der også motorbremse på testvognen - men det er et af de store ankepunk-ter. Den skal nemlig langt op i omdrejninger, før den træder rigtig i karakter. Det betyder, at der skal geares kraftigt ned for at få mange omdrejninger i motoren og få oparbejdet et ordentligt tryk, så den kan tage ved. Det kræver efter min mening en automatiseret gear-kasse for at få den optimale udnyttelse af denne funktion. Motorbremsen aktiveres med et håndtag ved rattet - det er ganske udmærket.

Testvognen er udstyret med både ekstra cyklistspejl og et dobbeltvirkende kamera, hvilket betyder, at man kan vælge om man vil se, hvad der sker bag lastbilen eller om man vil se, hvad der sker i højre side. En rigtig god løsning - man kan næsten ikke undgå at se even-tuelle cyklister eller andre trafikkanter på højre side af vognen.

Glemt markedsføring?

Efter en køretur både i tæt bytrafik, på motor- og hovedveje efterlader LF et ganske godt indtryk. Der er ingen fejl på denne lastbil. Den kører let og beredvilligt derud af.

Ser man bort fra det forhold, at der ikke er kontakter i rattet, så er der tale om en moderne lastbil med alle de faciliteter, som er nødvendige for, at chaufføren kan have et arbejdsmil-jø helt i top.

Konklusionen må være, at man simpelthen har glemt at markedsføre LF-serien hos DAF, så den ligesom aldrig rigtigt er slået igennem på det danske marked.

Selv ville jeg bestemt ikke være ked af at skulle udføre distributionsopgaver over lange eller korte afstande med en LF-er som testvognen.

Karakterbogen

godt arbejdsmiljø

god instrumentering med tjek på brændstofforbrug

aircondition i testvognen (ekstra udstyr)

både kamera og spejlløsning i højre side

savnede ratkontakter (stor sikkerhedsfaktor)

motorbremsen kræver høje omdrejninger for at opnå virkning

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078