Fluen kunne ikke helt forstå det. Klokken var langt over otte på en almindelig tirsdag og ikke en lyd hørtes i hele firmaet. Ingen lyd af computere der startede op, ingen snurren fra kaffemaskinen, ingen "godmorgen" hilsner.

Og der var absolut ingen aktivitet at spore, da fluen kiggede ud af vinduet i vognmandens kontor. En telefon ringede i det fjerne, men blev ikke taget.

Nu begyndt fluen at blive bekymret. Hvad med krummerne fra vognmandens morgenrundstykke? Hvad med sukkerknalderne? Var firmaet gået fallit uden, at fluen havde fået besked.

Først lidt i 10 hørtes der lyde. Det var op til flere biler, der kom kørende ind på firmaet parkeringsplads. Fluen genkendte dækkenes særlige lyd i perlegruset.

Og pludselig lød der høje stemmer overalt. Hvad er der dog sket, tænkte fluen som ikke var meget for at få brudt sine daglige rutiner.

Det varede dog ikke længe, før den forstod, at der var tale om en glædelig begivenhed: Vognmanden havde opkøbt et andet firma og her til morgen havde alle været på besøg det nye sted - og havde flere af de ny kolleger med tilbage.

Det lignede ellers ikke vognmanden, at tillade, at hans firma holdt helt lukket selv i kort tid på en arbejdsdag, men dette var tydeligvis noget specielt, og så vidt fluen kunne se havde de kransekage med. Så den var straks mere positivt stemt over for den nye fusion.

- Det gælder om, at få alle med på ideen fra start, havde fluen hørt vognmanden sige i telefonen. Så det var altså, hvad alle de dæmpede næsten hviskende telefonsamtaler i chefkontoret de sidste par uger havde handlet om. Sonderingerne havde været så hemmelige, at ikke engang fluen var klar over, hvad der skulle ske. Og det lignede heller ikke vognmanden at have så mange møder ude i byen.

Kun én gang havde chefen råbt højt i telefonen. - Nej, her giver jeg mig ikke en tomme, havde han råbt midt i en af sine ellers så lavmælte samtaler på kontoret.

- Jeg vil have bestemmende indflydelse, ellers kan du glemme det hele, havde han sagt med næsten skinger stemme, så fluen vidste, at hvad det end var, samtalen drejede sig om, så var det af største vigtighed for chefen. Han havde været så oprevet, at han havde givet sig til at rede sit tynde hår igen og igen. Et sikkert signal om, at han havde nerver på.

Nå, fluen ville ikke længere blive holdt hen i uvidenhed, for nu kom chefen ind på kontoret sammen med tre andre, hvoraf fluen genkendte advokaten.

- Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang. Af gode grunde har jeg jo ikke kunne forberede personalet ret meget på nyheden, før vi var helt på plads med aftaler og papirarbejdet, men jeg har i det stille prøvet at skabe den rette holdning overfor at kunne samarbejde

Vognmanden smilede og fortsatte

- Og med den modtagelse, som mine ansatte gav nyheden om opkøbet...nåh nej fusionen, som vi jo er enige om at kalde det?så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det kommer til at fungere også på de indre linjer. Alle er helt med på den, selv om de selvfølgelig er spændt på, hvad det kommer til at betyde for dem.

Advokaten nikkede og det samme gjorde de to andre, som fluen kunne regne ud var fra det nye firma

- Ja, det var især godt, at du kunne forsikre dem om, at der ikke kommer afskedigelser, sagde advokaten.

Vognmanden kiggede rundt på alle tre.

- Det har været mit udgangspunkt fra starten. Ingen fyringer, hvis det kan undgås, og nu står det tværtimod klart, at vi skal ansætte flere. Og jeg er så glad for, at I vil arbejde videre på fuld kraft. For vi får travlt.

Fluen kunne forstå, at de to andre i lokalet var far og søn og indehavere af det opkøbte firma.

Advokaten så også tilfreds ud. - Jeg ved godt, at I har følt, at forhandlingerne om alle de mange detaljer, var meget langvarige og besværlige. Men tro mig, I vil aldrig fortryde, at der ny er papir og planer for det hele. Jeg har set mange fusioner og samarbejdsaftaler ryge på gulvet fordi man ikke havde diskuteret det hele igennem - der er nemlig mange overraskelser undervej og man kan lige så godt tage konflikterne i opløbet, som I nu har gjort.

- Atter engang tillykke, sagde advokaten mens vognmanden delte kransekage - godt med krummer observerede fluen tilfreds. Den kunne se, at vognmanden både var lykkelig og sprængfyldt med energi. Og de to fra det andet firma trykkede næver og klappede vognmanden på skulderen. Det kunne ikke gå helt galt det her.

- Så mangler vi bare at finde ud af, hvad firmaet så hedde, sagde vognmanden veloplagt.

-----