Vi har netop oplevet et 2004, hvor vores nærmeste nabo og største samhandel partner, Tyskland, i flere tilfælde er gået enegang. Dette er specielt gået ud over transport- og rejsebranchen, der er nødt til at sende regningen videre og derigennem bl.a. rammer vores eksportvirksomheder samt vores danske arbejdspladser.

Det tyske Maut system er nu gået i gang. Millioner af kroner er begyndt at flyde fra Danmark til Tyskland. For hver gang vi sælger vores varer til den hovedpart af andre EU lande som ligger syd for Danmark koster det. Det er en afgift på ca. 700 mio. kroner som Tyskland nu straffer Danmark med, for det er det beløb der skal lægges oven på hele den danske eksport af varer sydpå. Det er specielt dyrt for Danmark fordi vi ligger i et yderområde af EU.

Der er ikke meget EU-fællesskabsånd over dette tyske overgreb på vognmands- og speditionsbranchen. Det kan meget vel komme til koste os virksomheder indenfor transport- og speditionsbranchen og også eksportvirksomheder, som må vælge mellem at dø eller flytte tættere på kunderne og dermed ud af Danmark.

Det næste overgreb fra Tyskland skulle så gå ud over rejsebranchen og ikke mindst deres leverandører. Busvognmændene som måtte opleve, at deres nye busser, (dem der er indregistreret efter oktober 1999) pludseligt ikke kunne køre som sovebusser igennem Tyskland pga. sikkerhedsselepligten.

Nu skal der jo ikke være nogen tvivl om at jeg naturligvis også ønsker størst mulig sikkerhed på vejene for de mennesker som sætter sig ind i en bus for at lade sig transportere frem til deres feriemål i Europa.

Hvis man ønsker at højne trafiksikkerheden for passagerer i Europa, er det ikke via skævvridning af markedet og uensartede forhold på tværs af landegrænserne i EU.

Det er at forvente, at vores ministre vil tage disse to forhold op, så de kan blive behandlet i EU. Så de overordnede hensyn til såvel eksport, som sikkerhed ville give ensartede forhold at arbejdet ud fra i EU, så det ikke er geografiske afgifter eller øget konkurrenceevne ved mangel af sikkerhed, der bliver afgørende, lyder det fra Frank Søgaard, som for nyligt slog fast, hvor vigtigt det er at forholde sig til EU's nye arbejdstidsdirektiv, som han vurderer risikere at skabe en eksportchaufførmangel, fordi det kræver flere chauffører for at opnå samme omløbshastighed på godset og bilerne. Derfor vil markedsprisen på den chauffør, der har høj faglig viden og gode IT evner stige. Så mon ikke alle kan blive enige om, at flere biler på danske plader vil betyde flere danske arbejdspladser. Derfor er det vigtigt at vi hjælper i en overgangsfase, så vi kan beholde så mange som muligt i Danmark, mener Frank Søgaard, som påpeger, at man i Sønderjylland har en god del af de 130.000 mennesker, der arbejder med transport i Danmark.

Derfor er det ekstra kedeligt for Sønderjylland at vi i transportbranchen ser en udflagning af biler og dermed arbejdspladser ud af Sønderjylland og Danmark. Men hvis vi ønsker at de danske vognmænd skal beholde deres biler på danske plader og beholde deres danske chauffører er vi nød til at se på branchen rammevilkår. Her tænker jeg på et bestemt skatte vilkår - Jeg mener at vi er nødt til at sætte chaufførers løn ned, mod at de får en større skattefri rejsegodtgørelse. Chaufførernes nettoløn forbliver så den samme ? mens vognmandens brutto-omkostning kommer ned i et niveau, hvor det kan betale sig at beholde vores danske chauffører. Dette tiltag vil også skabe flere arbejdspladser inden for transport, både blandt chauffører, men også på kontorerne rundt omkring i landet hos vognmænd og speditører.

-----