Dansk Total Syn startet med syn af tunge køretøjer
Ole Olesen, der i mange år var ansat i Statens Bilinspektion, og som blandt andet er kendt for at have en stor erfaring i syn af blokvogne, har etableret sit eget synsfirma, Dansk Total Syn, der åbnede den første februar.
Det nye synsfirma har lejet sig ind hos Dansk Trailer Service på Niels Bohrsvej 26 i Stil-ling.
- Jeg har foreløbig lejet en værkstedsbane, siger Ole Olesen til Danmarks Transport-Tidende.
Ole Olesen fik i midten af januar sin godkendelse fra Færdselsstyrelsen til at kunne drive synsvirksomhed efter de nye regler og har opnået alle godkendelser inden for området, lige undtagen Tempo100 godkendelsen til busser, der indtil videre stadig kun ligger hos Statens Bilinspektion.
Dansk Total Syn i Stilling er åben for alle, så for eksempel vognmænd kan komme få synet deres lastvogne og påhængsmateriel her.
Fornuftige åbningstiderDet store produktudbud inden for syn er også en god nyhed for transportører af farligt gods. Det er nemlig også er muligt at få ADR-synet et køretøj hos Dansk Total Syn.
- Jeg vil konkurrere på service og ikke mindst fornuftige åbningstider. Alle i transportbran-chen ved, at det koster penge at lade lastvogne og tilhørende materiel stå stille. Derfor er det også er vigtigt at kunne få synet sine køretøjer på de rigtige tidspunkter, siger Ole Ole-sen.
Fra starten vil der være åbent på hverdage fra 07:30 til 16:00 samt om fredagen fra 07:30 til 13:00. Er der behov for at få synet om lørdagen vil der også være mulighed for lave en aftale om det.
I første omgang vil det foreløbig være Ole Olesen og hustruen Karen, som er beskæftiget i den nye synsvirksomhed. Karen Olesen vil stå for booking af synstider, der på den måde vil kunne ske personligt pr. telefon.
På længere sigt regner den nye virksomhedsejer med, at der vil være beskæftigelse til yderligere en synsmedarbejder.
-----