Fuld beskæftigelse til fleksibelt trailer
Entreprenør- og vognmandsfirmaet Arne Hansen A/S, der ejes af den vestjyske entre-prenørkoncern Stürup A/S, har netop fået leveret en ny all-round maskintrailer, der både kan køre som registreret køretøj og som blokvogn.
- Den gamle maskintrailer, var ved at være slidt ned, siger Kristian Stürup der er leder af kørselsafdelingen hos Arne Hansen A/S i Fredericia.
Det er ingen hemmelighed, at entreprenørafdelingen hos Arne Hansen A/S er den største kunde i vognmandsforretningen af samme navn, som i øvrigt råder over 16 lastbiler.
Men netop den nye maskintrailer kører også for mange andre kunder og er stort set altid fuldt beskæftiget med flytning af mange forskellige typer entreprenørmaskiner og lignende selvkørende grej.
Derfor er det også vigtigt at det hele fungerer, så transporterne kan afvikles effektivt.
Op til 48 tonsDen nye Nooteboom er af typen EURO-48 03 og har både en seng og udtræk. I foren-den er der placeret et hydraulisk drevet spil, som kan trække de rullende enheder op på ladet.
I bagenden er der monteret et sæt to-delte ramper, som hydraulisk kan lægges ned på vejbanen, og som samtidig er udstyret med hydraulisk forskydning, som hurtigt kan køre ramperne tæt sammen, så smalle maskinerne også kan køre op på ladet.
Fra sengen og op til den forreste repos over kingpin er der løse ramper, som sikrer, at lette maskiner kan køre helt frem til forsmækken.
Traileren er bygget med en 18 ton kingpin samt tre fuldhydraulisk styrende BPW aksler i 12 ton størrelsen. Ladet er forsynet med forbredninger, sider på repos og løse stokke, som kan benyttes til at holde løst gods fast.
Som almindeligt registreret køretøj har vognen en totalvægt på 40 ton, mens den som blokvogn med maks. ti ton akseltryk har en maks. totalvægt på 48 ton.
Med en egenvægt på 14,2 ton har maskintraileren en stor anvendelighed i flytning af ma-skiner med vægte op til ca. 34 ton.
Det nye køretøj er leveret af Pacton Scandinavia A/S i Stilling. Arne Hansen A/S, råder ud over den nye maskintrailer, over en større fire akslet blokvogn med svanehals, samt en blokpåhængsvogn, der mest benyttes som et supplement.
-----