Grænser for deregulering af transportinfrastruktur
OECD/CEMT Transport Research Centre afholdt i maj 2004 et ?Round Table? hvorfra resultaterne nu er offentlig i en artikel af Andreas Koop i Zeitschrift für Verkehrswis-senschaft, 3. hæfte 2004. Emnet for diskussionen var ? Grænser for deregulering af transportinfrastruktur.
Årsagerne til den kraftige deregulering de fleste OECD lande har gennemført siden sidst i 1970erne er meget forskellige. Bortset fra en generel antagelse om, at udskiftning af of-fentlig produktion med ditto privat ville føre til produktivitetsforbedringer har fiskale argu-menter spillet en central rolle for mange lande, særligt for så vidt angår investering i trans-portinfrastruktur. Nogle forventede også, at en privatisering ville medføre til et højere privat investeringsniveau og et dertil svarende fald i behovet for offentlig investeringer.
Begrænset succesSelvom privatiseringen på den ene side generelt har medført de forventede effektivi-tetsforbedringer, synes det imidlertid på den anden side som om, den kun har haft en be-grænset succes i forhold til at reducere behovet for allokering af offentlige midler til finan-siering af transportinfrastrukturer. På den baggrund drog man på ?Round Table? diskussi-onen følgende konklusioner:
-
Den interne forskellighed i transportsektoren giver sjældent mulighed for polarisere-de holdninger som ?dereguler og privatiser? eller ?beskat kapitalen og producer of-fentligt?. Samtidig må man dog gøre sig klart, at hvor der er mulighed for konkurren-ce på et marked, og når adgangs- og lukkeomkostninger tillader sådan konkurren-ce, er det fri marked overlegent i forhold til detalje regulerede systemer og offentlig produktion.- Der er imidlertid store dele af industrien hvor udelelighed, netværksøkonomi og fra-været af eller fejlfunktionen af gensalgsmarkedet for investeringsgoder leder til inef-fektive markedsresultater. Der bør indføres klare retningslinier for at identificere de områder hvor der er behov for reguleringer.
- På disse områder har mulighederne for privat ejerskab, særligt for transportinfra-struktur, været for optimistiske. Den regulatoriske opgave for monopoldelen af sek-toren er ikke fundamental forskellig uanset privat eller offentlig ejerskab.
- Transaktionsomkostningerne forårsaget af lovgivningen kræver større agtpågiven-hed end tidligere. Et centralt område i fokus er overvejelser om adskillelse mellem ejerskab til infrastruktur og operatører. ?Round Table? diskussionen gav udtryk for en stigende bekymring for, at tilsidesættelsen af transaktionsomkostningerne har givet problematiske konsekvenser for den vertikale integration.
- Enhver lovgivning skal tage højde for de uformelle asymmetrier mellem de involve-rede aktører. Nogle af de traditionelle lovgivningskoncepter har ikke taget hensyn til de betydelige overvågnings- og kontrolomkostninger for myndighederne.
Politiske undertoner
Reformerne indenfor transportsektoren synes således generelt ikke at have haft så stor succes med at afpolitisere tilvejebringelsen af transport infrastrukturer, såvel som for transport i almindelighed. I mange tilfælde er myndighedernes frigørelse, som det oprinde-lig var forudset ikke lykkedes. Ufuldstændigheder i koncessioner og kontrakter og gensidi-ge problemer med kontraktparterne har ført til regelmæssige genforhandlinger ofte med politiske undertoner.
