CMP forventer stabilt 2005
Copenhagen Malmø Port fik fire omsætningsrekorder i 2004 og venter at fastholde niveauet i år
Områderne krydstogt, Ro-Ro trafik, nye biler og containere satte alle rekord i 2004 i CMP, som forventer, at disse fire forretningsområder også vil klare sig godt i 2004.
- Jeg regner nogenlunde med samme godsomsætning i 2005, det vil sige omkring 15 mio. tons og med et forbedret økonomisk resultat. Men â€jokeren†er omsætningen af olie, siger havnedirektør Lars Karlsson, CMP, som dog understreger, at godsomsætning i tons kun er et af flere mål: En fremgang på 50.000 eller 100.000 biler eller 10 procent flere containere slår eksempelvis ikke stort ud på vægten, men er vigtig for den økonomiske bundlinje, påpeger han.
-----