23948sdkhjf

To nye sælgere til Hessel

Ejner Hessel A/S, Århus, der forhandler Mercedes-Benz, Chrysler og Jeep i Århus, Randers, Ålborg og Hjørring, har ansat nye sælgere i Århus og Ålborg.

Ejner Hessel A/S, Århus, der forhandler Mercedes-Benz, Chrysler og Jeep i Århus, Randers, Ålborg og Hjørring, har ansat nye sælgere i Århus og Ålborg.



Salgsdirektør og medejer af Hessel-koncernen, Steen Hessel, bekræfter i dag overfor e-nyt, at salgsstyrken i Ålborg den 1. januar 2005 blev forstærket med Peter Dahl, der skal sælge Mercedes lastbiler, kraner, hængere og sættevogne i Nordjylland. Peter Dahl, der er 36, kommer fra en lignende stilling hos MAN Last & Bus, Ålborg, hvor han har arbejdet i seks år. – Potentialet for salg af tunge køretøjer er stort i vores område, udtaler Peter Dahl, - for området har ligget underdrejet i en årrække, men nu ser vi frem til at begynde på en frisk og møde såvel gamle som nye kunder i huset.

Fra 1. januar 2005 er Thomas Uhrenholt (28) blevet tilknyttet Hessels salgsteam i region Østjylland, hvor han skal være med til at sælge Mercedes lastbiler, PM kraner samt Zorci anhængere og sættevogne. Uhrenholt, der har været fem år hos BMS A/S som servicemontør og sælger, ser frem til de nye udfordringer: – Jeg mener, der er gode muligheder for, at vi samlet kan løfte afdelingen, som ikke har været i fokus tidligere.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079