De skrappe terrorsikringskrav ifølge den internationale ISPS-kode gav sidste forår sved på panden i de danske havne. Uden Kystdirektoratets blå stempel ville fremtiden som erhvervshavn være mere end ringe.

Men i dag ? seks måneder efter, at reglerne trådte i kraft ? er ISPS-reglerne blevet en naturlig del af hverdagen.

- Adgangsforholdene til havnen er blevet lidt mere restriktive, men i det daglige betyder det ikke de store forandringer. Vores erfaringer er praktisk taget næsten udelukkende positive, og det kører fornuftigt, siger markedschef Arnt Møller Pedersen, CMP.

- Vi har måttet fortage en del investeringer og opbygge en organisation med medarbejdere, og det er et fordyrende led i produktionen. Det kunne vi naturligvis godt have været foruden, siger Arnt Møller Pedersen.

På Århus Havn er ISPS-koden også for længst blevet ?business as usual?.

- Vi har indført en række enkle og fleksible procedurer, som er lette at følge for vores kunder, og det kører stort set smertefrit. Og da vi ikke opkræver noget ISPS-tillæg, så er der ingen sure miner, siger havnedirektør Bjarne Mathiesen.

Århus Havn havde i forvejen et ret højt sikkerhedsniveau med indhegnede havnearealer ? eksempelvis ved containerterminalerne. Dermed har havnen kun skulle foretage forholdsvis små investeringer.

- Vi syntes ikke, at vores omkostninger til det her, er så markante, at vi kan være bekendt at opkræve ekstra for noget, vi hele tiden har leveret, forklarer Bjarne Mathiesen.

Århus Havn har syv ISPS-godkendte faciliteter. Enkelte ? som krydstogtskajen ? er kun afspærret i sæsonen.

Men det er de fremtidige sikkerhedskrav, der optager Bjarne Mathiesen og kollegerne i de europæiske havne

- EU-Kommission har fremsat en række forslag, som er langt mere omfattende og det kan gøre det langt mere besværligt at drive international havnedrift, påpeger Bjarne Mathiesen.

-----