Ikke mindst i transporterhvervet er der brug for at kunne holde trit også når det gælder uddannelse og viden ? nu mere end nogensinde.

Uddannelse og opkvalificering er godt for Danmark, for transporterhvervet - og for ën selv. Fremover vil Transportbranchens Uddannelsescenter i hvert nummer af Danmarks Transport-Tidende bidrage med input af fakta og overblik og inspiration ? og det bliver ikke kedeligt, kan vi garantere. Her er det direktør Kirsten Høg, TUC, der ruller sig ud.

Lettere søvnig ved morgenmaden, hvor yoghurten gled ned med baggrund af TV avisens morgennyheder, fik et enkelt ord mig til at se nøjere på skærmen: ?Imagine? refererende, til at dagen (9. december) var 25 årsdagen for John Lennons død.

Næsten alle kender sangen med John Lennon og forbinder den med fredsbudskab, og går man tilbage til Beatles storhedstid, vil de fleste mennesker, der kan huske den tid, forbinde den med studenteroprør, fredsbevægelser kvindefrigørelse - og ja man kan selv fortsætte sin egen personlige liste.

Da jeg lod tankerne rulle befandt jeg mig igen i min barndoms skolegård- en stor folkeskole i Århus. Klædt i grønne velourbukser med svaj, sko med plateau hæle og langt hår, der gik helt ned til taljen. Og jeg kan da stadig huske de fleste af mine lærere, nogle endda for noget godt, hvilket jeg dog først her i voksen årene rigtigt har erkendt.

Og ja, jeg er da selv personligt én af den, der det meste af mit liv har befundet mig i en skolegård, og tilmed befundet mig godt der det meste af tiden, med lidt afvekslende kampe i skolegården og for sent afleverede opgaver. Men for nogle, måske de fleste, vil forestillingen om den stadige skolegang ikke være opløftende, som nogle af budskaberne i John Lennons sang.

Og hvorfor nu ikke det? Er det ikke godt og opløftende at lære noget nyt, at være nysgerrig efter at vide mere eller at få ny viden på tanken. Hvad gør, at vi ikke alle kan have tanker om at mødes i det store fælles vidensunivers. Hvad gør, at skolen - og det at lære nyt, får nogle til næsten at ryste og tænke tilbage på lærdom som noget, man allerede har fået nok af for hele livet.

Svaret kan umuligt gives entydigt for alle - da det vil være meget personlige erfaringer, der ligger bag de indtryk man har. Meget er nok en blanding af nederlagsfølelse, om at føle sig dum, upædagogiske lærere, at man ikke kunne bruge det, man lærte til noget, dårlige kammerater og ja listen kan være lang.

der slet ingen skole havde været. Umuligt at tænke tanken til ende, alene det at kommunikation har eksisteret lige så længe som menneskeheden, viden og erfaring har altid skullet gå videre fra generation til generation, måske ikke i nutidens skoleform, men ikke desto mindre klart i budskabet: viden sikrer overlevelse. Og hvor man tidligere tider tænkte i at overføre viden fra generation til generation, så blev det til fra år til år, fra uge til uge - og nu: fra sms til sms, fra hjemmeside til bruger fra splitsekund til splitsekund.

Alene den hastighed viden bruges på, siger noget om dens betydning i vores samfund. Man kan ikke fravælge viden, heller ikke den viden, man måske helst havde været foruden. Men man kan bruge viden til at få tydeliggjort ting, som man måske gerne vil ændre. Derfor er uddannelse og vidensformidling helt centrale i nutidens samfund. Viden er selvfølgelig meget mere end uddannelse alene, man kan måske sige, at uddannelse er viden i koncentreret form - en vidensamfundets energibar. Så kan man derefter begynde at diskutere i hvilke (skole)former, viden og uddannelse skal bruges i relation til hvilke jobs, og denne drøftelse er meget tiltrængt, ikke mindst i vores branche, transportbranchen.

Jeg vil underbygge denne påstand med nogle betragtninger. Erhvervs- og boligstyrelsen har i efteråret 2003 publiceret en analyse over transportuddannelserne. Af denne fremgår blandt andet, at af de godt 240.000, der er beskæftiget i transporterhvervet har kun godt 20 pct. en transport(lærlinge)uddannelse, 33 pct. en anden erhvervsuddannelse, mens 47 pct. ikke har en kompetencegivende uddannelse. Og dechifrerer man transportbranchen yderligere, vil man finde, at områder som ?vejtransport? og ?post og kurertransport? har en endnu højere grad af ansatte, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, nemlig henholdsvis 55 pct. og 59 pct..

Man havde i undersøgelse set på gruppen af unge, der havde taget en transportuddannelse i 1997, hvor knap 60 pct. af disse startede med jobs indenfor transportbranchen, faldende til 45 pct. seks år senere.

Man kan give mange forklaringer på dette, men i stedet for at se ud af bagruden alene, tror jeg hellere man skal se ud af forruden. Starte med spørgsmål som: hvilke typer af transportvirksomheder har vi nu og er på vej til at få - hvordan sikrer vi dem succes, hvilke type medarbejdere vil kunne arbejde for dette, og hvordan får vi gjort det attraktivt for unge mennesker at vælge transportbranchen til og ikke fra. Og for sidstnævnte skal vi huske, at ungdomsårgangene er mindre nu end for 10 år siden, så de nye unge kan vælge og vrage mellem forskellige jobs.

En af visionerne for transportbranchen må være at repræsentere en branche, som gennem dens omdømme, arbejdspladser, variation i arbejde og international erfaring, tiltrækker de gode og dynamiske unge. Og for os i uddannelsesverdenen at vi formår at uddanne de unge til at kunne arbejde professionelt i virksomhederne og efteruddanner de allerede ansatte til dette.

Vel vidende, at uddannelse kun er en del af en løsning på denne problemstilling, vil vi gerne fra Transportbranchens Uddannelsescenter med vores indgange til uddannelse, transportverdenen og de selvstændige, give vores bidrag til debatten, som vi meget håber, at læserne vil tage del i. Foruden os selv, vil vi gerne gøre rummet og diskussionen større ved at indbyde forskellige gæste-skribenter, som ind i mellem også vil optræde i denne spalte.

-----