23948sdkhjf

Danske rederier kontrollerer 50 mio. tons dødvægt

På trods af en kraftigt faldende dollarkurs har fremgangen for danske rederier været af en sådan størrelse, at vi forventer en indsejlingsrekord i 2004, der vil bringe den danske valutaindsejling op på 120 mia. kr., lyder det fra Danmarks Rederiforening, som peger på, at denne indsejling afspejler en øget aktivitet i rederierne ikke mindst med hensyn til operation af indchartret tonnage fra udlandet. Det vurderes, at danske rederier kontrollerer 50 mio. tons dødvægt. Dette afspejler, at der er skabt et positivt maritimt miljø i Danmark, som tiltrækker aktiviteter og tonnage fra hele verden.

Samtidig hermed har selve den danskflagede flåde rundet de 9 mio. tons dødvægt, hvilket også er rekord, og en international undersøgelse, at Dannebrog er et af verdens sikreste flag.

Rederiernes rekordhøje nybygningsprogram viser, at der er appetit på fremtidig vækst i erhvervet, og der er derfor grund til at tro, at handelsflåden fremover vil vokse. Hertil kommer, at beskæftigelsen i land er øget og beskæftigelsen til søs er fastholdt - også for danske søfolk.

Anti-terror travlhed

Året har i øvrigt været præget af en betydelig indsats i de maritime erhverv op til 1. juli 2004 for at sikre en gnidningsløs implementering af de nye internationale antiterror regler - ISPS koden.

- Det kan glædeligvis konstateres, at alle parter i transportkæden har taget udfordringen op, således at det internationale transportsystem fortsat har kunnet fungere. For rederiforeningerne er der også i det forgangne år brugt kræfter på at forny overenskomsterne med de søfarende, og de er på nær enkelte alle blevet fornyet og på et niveau, der kan sikre fortsat fremgang også for de danske skibe denne gang for en treårig periode, siger rederiforeningen, som dog beklager, at der endnu ikke er nået en aftale med navigatørerne,

Europa-Kommissionen har været med til at cementere de danske maritime rammevilkår, idet reglerne, der ligger til grund for DIS og tonnageskatten, blev genbekræftet i januar 2004. Stort set alle europæiske maritime nationer har indført tonnageskat og DIS-lignende

systemer, og disse rammevilkår udgør nu en europæisk og international standard.

- Med sådanne rammevilkår og rederiernes forventninger om fortsat fornuftige fragtmarkeder er det med en vis optimisme, vi ser frem til 2005, siger Danmarks Rederiforening.

Skibsfarten har oplevet jordskælvet og flodbølgen i Sydøstasien, men har ikke direkte været ramt af den enorme menneskelige og fysiske katastrofe.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063