23948sdkhjf

Roxy lejer 112 nye gardintrailere til Ro-Ro-Rail transport

En stor transportordre har medført udskiftning af 112 trailere hos Roxy Transport & Spedition A/S.

En stor transportordre har medført udskiftning af 112 trailere hos Roxy Transport & Spedition A/S.



Roxy Int. Transport og Spedition A/S i Padborg har netop fået leveret 112 stk. nye Schmitz gardintrailere i en udførelse, der opfylder alle krav til færgetransport.

Der er samtidig tale om den første generation af Schmitz trailere, som er bygget til at kunne transporteres på specialbyggede banevogne, og som er produceret med det nye galvaniserede og boltede chassis, der tidligere blev indført som standard på alle øvrige trailere fra Schmitz Cargobull.

Trailerne har en indlæsningshøjde på 2,65 meter fra siden og en indvendig højde på 2,73 meter. Til trods for dette kan de holde sig inden for de specifikationer, der kræves for at opnå et P400 certifikat, der tillader trailerne at blive transporteret på specielle banevogne.

Som et specielt kunde-krav er trailerne desuden alle forsynet med et DEKRA certifikat for lastsikring iht. VDI 2700.

Denne trailertype kan også leveres med hævetag, ligesom der frit kan vælges mellem bagdøre i stål eller aluminium.

Ekstra forstærket

Trailerne til Roxy er leveret med aluminiumsbagdøre i den såkaldte ferryprotection udgave, hvor den nederste del af dørene er ekstra forstærket. Roxy Transport & Spedition A/S råder i dag over en flåde på 85 trækkende enheder og 230 trailere. Direktør Henning Jensen siger til Trans-Inform, at man opererer med et stort projekt på Østeuropa, hvor en stor del af transportstrækningen mellem Øst og Vest foregår med banetransport. Roxy Transport & Spedition A/S har i dag seks afdelinger i Polen samt en afdeling i Vilnius, Litauen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112