23948sdkhjf

Otte nye møbeltrailere til GM-ITM A/S

Får leveret KRONE- trailere gennem GE Equipment Services

Får leveret KRONE- trailere gennem GE Equipment Services



En af Nordens største møbeltransportører GM-ITM A/S med domicil i Horsens, har netop fået leveret den første af en serie på otte nye KRON-Etrailere af typen Fresh Liner Serien, der alle er specialdesignede til transport af møbler.

De nye trailere afløser nogle udtjente trailere af et andet mærke og skal benyttes til transporter stort set overalt i Europa.

Hos GM-ITM A/S siger trafikchef Preben Ladekjær til Trans Inform:

- Den ene uge kører traileren måske rundt i Syditalien for den næste uge at køre rundt nord for Polarcirklen. Derfor har GM-ITM A/S også valgt trailere fra KRONE denne gang, fordi trailerne skal kunne matche alle mulige krav rundt om i Europa samtidig med, at de skal være standardiserede.

Service outsourcet

Trailerne leases fra GE Equipment Services / TIP Trailer Services over en periode på tre et halvt år. Herefter indsættes der igen nyt materiel.

Interessant nok afholder GM-ITM A/S selv al service på trailerne, en opgave der er outsourcet til en anden af firmaets underleverandører.

Hos GE Equipment Services / TIP Trailer Services udtaler Key Account Manager Claus Chouhan, at man har set frem til denne leverance, som er kommet i stand gennem et tæt samarbejde med GM-ITM A/S og KRONE.

Den nye trailer er treakslet med en totalvægt på 36 ton, og er med BPW-aksler der har tromlebremser samt akselophæng fra BPW. Endvidere er traileren forsynet med et EBS-bremseanlæg.

Dansk bagende

Opbygningen består af en lukket kasse med fire fastgøringsskinner, to i hver side. Kassen er lavet af en sandwichpanel med god isolering samt udvendig afdækning med metalplader, og har en indvendig højde på 2725 mm.

Under maven på traileren er der monteret en stor pallekasse, der gør det muligt at medtage mange tomme europaller.

Bagenden er lavet helt efter dansk opskrift med en flot bagkofanger, der bl.a. indeholder fire runde trekammerbaglygter, to baklygter, et tågebaglys, to slingrelamper, samt to solide gummibuffere og en god trappestige.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062