23948sdkhjf

Statens Bilinspektion sælges til spanske Applus

Trafikministeriet og Applus har i dag indgået aftale om, at Applus Danmark overtager ejerskabet af Statens Bilinspektion.

Trafikministeriet og Applus har i dag indgået aftale om, at Applus Danmark overtager ejerskabet af Statens Bilinspektion.



Ifølge aftalen betaler Applus Danmark 480 mio. kr. for alle aktiverne i Statens Bilinspektion. Overtagelsen af Statens Bilinspektion er betinget af Folketingets Finansudvalgs godkendelse. Trafikminister Flemming Hansen udtaler:

- Jeg er meget tilfreds med, at der nu er indgået en god aftale omkring salget af Statens Bilinspektion, således at ledelse og medarbejdere kan fortsætte bestræbelserne på at ruste sig bedst muligt i det liberaliserede marked for bilsyn, siger trafikminister Flemming Hansen, som er overbevist om, at privatiseringen af SBI - sammen med den netop effektuerede markedsliberalisering - vil resultere i et effektivt og stærkt konkurrencepræget synsmarked til gavn for forbrugerne.

Applus er en global certificeringsvirksomhed og er et fuldt ejet datterselskab af det spanske industrikonglomerat AGBAR Group. Selskabet har været aktiv inden for bilinspektion siden 1983. Med bilinspektionsvirksomhed som udgangspunkt udbyder Applus i dag inspektion, certificering, kalibrering mm. indenfor 25 sektorer i mere end 20 lande på verdensplan.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064