Volvo i stor erstatningssag
Volvo Lastvogagnar er sammen med 15 andre parter under tiltale i retssagen omkring branden i Mont Blanc tunnelen i 1999, skriver Gøteborgs-Posten
Volvo Lastvogagnar er sammen med 15 andre parter under tiltale i retssagen omkring branden i Mont Blanc tunnelen i 1999, skriver Gøteborgs-Posten
Avisen oplyser, at erstatningen kan løbe op i et milliardbeløb. Der gik ild i en Volvo model FH12, og det kan være en del af årsagen til branden i tunnelen, som kostede 39 mennesker livet.
- Vi afviser, at der skulle findes nogen som helst fabrikationsfejl eller komplikationer på denne model, siger Tommy Kohle, informationschef for Volvo Lastvagnar til bladet, som nævner, at Volvo risikerer at skulle betale op mod en milliard sv.kr., hvis selskabet pålægges 10 procent af skylden.
-----