Færre danske skibe tilbageholdt
Ved årets udgang viste statistikken over tilbageholdte danske skibe indenfor Paris MOU (Memoran-dum Of Understanding) en særdeles positiv udvikling
Der blev i 2004 kun registreret 5 tilbageholdelser af danske skibe i modsætning til 2003, hvor der blev registreret 16 tilbageholdelser, oplyser Danmarks Rederiforening.
Den samme positive udvikling gælder også for havnestatskontrol på danske skibe, hvor der ikke var tale om tilbageholdelse. Her viser statistikken, at skibe inspiceret med fejl eller mangler blev reduceret fra 215 i 2003 til kun 153 i 2004. Antallet af danske skibe, der har gennemgået havnestatskontrol, er faldet fra 460 i 2003 til 406 i 2004. På trods af dette er antallet af skibe, der har været igennem havnestatskontrol uden fejl og mangler, steget fra 245 i 2003 til 253 i 2004, lyder det fra rederiforeningen, som ser det som et klart tegn på, at miljø og sikkerhed har høj prioritet i danske rederier.
-----