Øllgaard Jensen solgt
Transportvirksomheden Øllgaard Jensen ApS, Vejle, er per 1.1.2005 solgt til Transportfirmaet Søren og Jens.
– Det er nu kun aktiviteter og materiel, jeg har solgt, præciserer Peder Øllgaard Jensen, der startede forretningen for 25 år siden, - anpartskapitalen har jeg beholdt, og så må vi se, hvad der sker i fremtiden. Transportfirmaet Søren og Jens har købt virksomhedens aktiviteter, der omfattede transport af blomster til Italien. Aktiviteterne fortsættes som hidtil, og jeg er ansat til at styre dem i de nye ejeres regi. Returtransporterne fra Italien til Tyskland har i den seneste tid givet store problemer med stærkt øget konkurrence fra Østeuropa. Men nu er det solgt, - alle medarbejderne er fulgt med over i det nye firma, og jeg er også kommet helskindet fra det, understreger Peder Øllgaard Jensen.
Øllgaard Jensen ApS kørte i snit seks læs om ugen til destinationer, der lå spredt over hele Italien.
-----