23948sdkhjf

Freja køber Kombi Trafik Europa A/S.

Den 1. januar 2005 har Freja Transport & Logistics A/S købt samtlige aktier i Kombi Trafik Europa A/S af Baltsas Invest A/S.

Den 1. januar 2005 har Freja Transport & Logistics A/S købt samtlige aktier i Kombi Trafik Europa A/S af Baltsas Invest A/S.



Siden etableringen i 1986 har Kombi Trafik Europa A/S opbygget en betydelig markedsposition på de europæiske biltrafikker på Benelux, Frankrig, Tyskland og England. Virksomheden har 38 medarbejdere. Udover international transport tilbyder Kombi Trafik Europa A/S fra det centralt placerede logistikcenter i Hørning lagerhotelløsninger, samt nationalt dør til dør distribution i eget netværk.

- Med overtagelsen af Kombi Trafik Europa A/S er FREJA Transport & Logistics A/S kommet endnu tættere på at opfylde visionen om at være anerkendt som nordens mest fleksible og troværdige totalleverandør af logistik og landbaserede transportydelser, oplyser adm. direktør Jørgen J. Hansen, Freja og tilføjer, at Freja hurtigst muligt vil integrere de samlede aktiviteter i Århus i Kombi Trafik Europa’s nye moderne faciliteter på Torshøjvej 45, 8362 Hørning.

Købet forventes i 2005 at generere en yderligere omsætning i FREJA på ca. 135 mio. kr.

FREJA Transport & Logistics A/S har hovedsæde i Skive og afdelinger i Taastrup, Århus og Vejle, samt et finsk datterselskab med afdelinger i Helsinki og Turku. Fra 1. januar 2005 vil 235 medarbejdere være beskæftiget i virksomheden. FREJA Transport & Logistics A/S blev grundlagt i 1985 og er ejet af ledelsen. Omsætningen for 2005 forventes at blive

850 mio. kr.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063