DSV Miljø køber Franzefoss
DSV Miljø A/S har købt grusgravsvirksomheden Franzefoss A/S, Danmark.
DSV Miljø A/S har købt Franzefoss A/S, Danmark, der er en råstofvirksomhed med en omsætning på over DKK 100 millioner. Virksomheden har 23 grusgrave i Jylland.
Franzefoss A/S, Danmark har hidtil været ejet af Franzefoss Bruk AS i Norge.
DSV Miljø A/S oplyser, at man har til hensigt at sammenlægge og fusionere Franzefoss A/S, Danmark med råstofaktiviteterne i datterselskabet Nymølle Stenindustrier A/S i løbet af 2005. Med sammenlægningen bliver selskabet landsdækkende i Danmark.
Nymølle Stenindustrier A/S er i dag repræsenteret på Sjælland, på Fyn og ganske få steder i Jylland. Ved købet af Franzefoss A/S, Danmark får Nymølle Stenindustrier A/S en bedre dækning i Jylland. Det er et led i DSV Miljøs planer om at gøre Nymølle Stenindustrier A/S til en landsdækkende virksomhed inden for råstoffer, med kvalitetstilslag til både asfalt- og betonindustrien samt vejanlæg.
De overtagne grusgrave vil blive drevet videre. Poul Nissen, adm. direktør hos Franzefoss A/S, Danmark fortsætter og indtræder i direktionen for Nymølle Stenindustrier A/S.
-----