23948sdkhjf

Skuffelse over havnerevision

Danske Havne er ikke tilfreds med trafikministerens oplæg til liberalisering af Havneloven

Danske Havne er ikke tilfreds med trafikministerens oplæg til liberalisering af Havneloven



Et forslag fra Socialdemokraterne, der skulle tillade danske havne at konkurrere på havnetjenesteydelser, vakte glæde i Danske Havne. Men trafikminister Flemming Hansens modforslag, skuffer på grund af stramme begrænsninger.

Af det oplæg til ændring af Havneloven, som trafikministeren præsenterede ved debatten i Folketinget 2. december, fremgår det, at havnene skal dokumentere, at havnerelaterede hjælpetjenester ikke fungerer tilfredsstillende i det nuværende private regi, hvis de skal opnå dispensation. Havnetjenesterne skal udføres af et skattepligtigt datterselskab, og kun havne, der har en samlet godsomsætning over tre millioner tons fordelt over en treårig periode, kan søge om dispensation.

Det udelukker de fleste mindre danske havne, hvor der ofte kun er en enkelt udbyder af havnetjenester og dermed begrænset valgfrihed for køberne. Endelig er kun bugsering og trosseføring omfattet af liberaliseringen.

Danske Havne fremfører i organisationens nyhedsbrev, at det er urimeligt, at dispensationen – der kun kan gives for en femårig periode – gives af trafikministeren og ikke på baggrund af objektive kriterier.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063