23948sdkhjf

Meldt for piratkørsel i Midtjylland

Konkursramt vognmand fra Nørre Snede har fortsat sine aktiviteter på trods af manglende egne vognmandstilladelser

Konkursramt vognmand fra Nørre Snede har fortsat sine aktiviteter på trods af manglende egne vognmandstilladelser



Manglende vognmandstilladelser er tilsyneladende ingen hindring for at drive vognmands-virksomhed. Det har man senest kunne se i Midtjylland, hvor det konkursramte LC Trans-port, har fortsat aktiviteterne gennem længere tid.

Så sent som den 16. november tog vi flere fotos af et lastvognstog, der havde Matthiesens Entreprenør-Service ApS Løgumkloster, som bruger, mens ejeren er Stoustrup Holding ApS v/Peter Fløe Nielsen, Fredericia, der er tidligere medindehaver af LC Specialtrans-port.

Men i historien hører også, at Matthiesens Entreprenør-Service ApS i længere tid har væ-ret under konkurs, og at LC Specialtransport ApS nu er under tvangsopløsning. Men de otte vognmandstilladelser, som Matthiesens Entreprenør-Service ApS ifølge Færdselssty-relsen er indehaver af, burde for længst være inddraget, da virksomheden i øjeblikket be-handles som konkursbo af kurator advokat Poul C. Christensen.Judica-Advokaterne i Sønderborg.

Advokaten havde dog ingen anelse om, at det konkursramte firma, som mest har opereret på entreprenørsiden, også var indehaver af vognmandstilladelser. Nu er der indgivet poli-tianmeldelse af Vejle Amt Vognmandsforening for ulovlig vognmandskørsel og Færdsels-styrelsen har også indgivet en politianmeldelse mod LC Specialtransport ApS under tvangs-opløsning.

Betalingsstandsning i 2002

Vognmandsfirmaet LC Transport ApS i Nørre Snede gik den 23. juli 2002 i betalings-standsning, og fik da udstedt 21 midlertidige vognmandstilladelser, der var gyldige i seks måneder. Den 30. august samme år ændrede firmaet navn til Afviklingsselskabet af 30. august 2002, Nr. Snede ApS, for den 18. september 2002 at blive taget under konkursbe-handling ved retten i Brædstrup.

I juni måned var der i mellemtiden blevet etableret et nyt selskab på samme adresse som det konkursramte firma med navnet LC Specialtransport ApS. Firmaets første direktør Lo-ne Marie Jensen, nåede kun at være direktør i ganske kort tid, hvorefter hun blev erstattet af direktør Peter Fløe Nielsen fra Fredericia.

L.C. Specialtransport ApS havde med Lone Marie Jensen som direktør, i juli måned an-søgt om at blive godkendt som vognmandsvirksomhed, en ansøgning som blev afslået af Færdselsstyrelsen.

Herefter skulle virksomheden LC Specialtransport ifølge den nye direktør overgå til blot at være en speditionsvirksomhed.

Under tvangsopløsning

LC Specialtransport ApS blev 25.august sendt til tvangsopløsning, fremgår det af oplys-ninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ejeren, Jim Nørgaard, der også har kunnet sættes i forbindelse med LC Transport ApS, der er under betalingsstandsning, har kørt for Løgumkloster Entreprenørservice, bekræfter Preben Mathiesen fra samme firma.

I løbet af efteråret 2004 går det sønderjyske firma imidlertid konkurs, men lastbilerne, der har udgangspunkt i Nørre Snede, fortsætter med at køre.

Senere viser det sig at firmaet DK Spær i Brædstrup, som er blandt kunderne i det midtjy-ske piratvognmands-firma, modtager faktura fra firmaet LC Container Udlejning, Nørre Snede, et firma der er ejet af Lone Nørgaard og som aldrig har været et vognmandsfirma. Der har aldrig været vognmandstilladelser i dette firma. Til gengæld viser det sig også, at lastbilerne er ejet af Stoustrup Holding A/S, der hver måned fakturerer LC Specialtransport ApS (selv om bilerne rent faktisk kører på Løgumkloster Entreprenørservices tilladelser, der på grund af konkurs er faldet bort) og LC Specialtransport ApS er under tvangsopløs-ning.

Der er ingen tvivl om, at denne virksomhed kunne være stoppet langt tidligere i forløbet, hvis det havde været muligt at kontrollere lastbilernes registreringsnummer i Færdselssty-relsens register for at se om, der også ville være en gyldig vognmandstilladelse tilknyttet det pågældende registreringsnummer.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063