Julen står for døren - og dermed endnu en ferieperiode - for de fleste danskere i det mindste.

Ferieperioderne har det efterhånden med at brede sig så meget, at det for efterårs- og vinterferien drejer sig om flere uger - og sommerferien over flere måneder. Det er faktisk ved at være sådan, at ferieperioderne fylder så meget, at der er færre og færre uger, hvor samfundet kører på fuld kraft.

Efter veloverstået jule, vinter- eller påskeferie - udover naturligvis Bededagsferie og Kristi Himmelfartsferie og Pinse. Derefter hører man allerede i slutningen af maj udsagn som: Det kan vi ikke nå før efter sommerferien. Og hvornår kan vi så komme i gang igen - ja det bliver som regel hen i slutningen af august, før alle er tilbage. Møder, projekter og arrangementer hobes op i færre og færre måneder, og de fleste af os er jo afhængige af kolleger eller medarbejdere, der også arbejder.

Stress-måned nummer ét er alligevel december, som jo af gode grunde også er ferieramt. Nå ja, så kan vi bare give den en ordentlig tand i januar indtil vinterferien melder sig i februar.

Nå, ikke at jeg er fortaler for mindre ferie, men når man sådan ser årets ferieperioder remset op, kan man bedre forstå, at vi bliver stressede, når vi skal nå det hele på den halve tid - fordi vi presser den aktive del af året sammen i kortere og kortere perioder.

Dette er dog ikke ensbetydende med færre arbejdstimer, for flere og flere tager jo arbejdet med hjem i form af hjemmearbejdspladser til besvarelse af e-mails samt kontakt via mobiltelefonen.

Nå, men lad os nu glæde os over julens komme med, hvad dertil hører af samvær, hygge og gode måltider. Èn af de spiser, vi sætter meget pris på i vores familie er den traditionelle grønlangkål, den sønderjyske - vel at mærke. Kender I opskriften på den? Ellers følger den her - mængden afhængig af gæstebudets omfang. Et kilo kogt hakket kogt grønkål, ca. et halvt til trekvart kilo kogte hakkede kartofler - begge dele hakket i kødhakkeren - blandes i en stor tykbundet gryde. Lidt ad gangen tilsættes en god suppe (måske en kvart liter i alt) fra både det kogte og røgede kød, der serveres til. Hen ad vejen tilsættes nogle ordentlige klatter smør og en hel del piskefløde (ikke noget med slankejul her) og smages godt til med salt og peber. Jo længere det står og koger sammen jo bedre og kraftigere smag giver det. Vær ikke tilbageholdende med at tilsætte en omgang ekstra fløde og smør. Vi lader det ofte småkoge flere timer. Hertil serveres sønderjyske kålpølser (medister kan gå), en god hamburgerryg og/eller kogt flæsk. Det kræver selvsagt en brændevin. Velbekomme!

Som afslutning på dette år lige en lille historie fra ITD's lille samling, Øgenavne og Skrøner:

Kørsel med juletræer. Det var vognmand Chr. Hansen fra Øster Højst, der engang gik på talerstolen ved FDE's generalforsamling og beklagede sig over, at han ikke kunne få en bestemt form for køretilladelse til at gennem Tyskland.

Man havde dengang A-tilladelser til kørsel i Tyskland med al slags gods, mens B-tilladelser gav lov til at køre med sten og grus. Og så var der nogle særlige tilladelser, der gav lov til at køre med træ (tømmer).

Chr. Hansen var så ude at køre med juletræer, og uheldigvis blev han taget på grænsen. Her konstaterede man, at han kørte med en af de ovennævnte trætilladelser, der alene gav lov til kørsel med tømmer.

Så var det, at Chr. Hansen sagde:"wen det et' er et træ, så ved æ et', hva' det er træ!"

Jeg vil gerne ønske alle læserne en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.

-----