KOACELI, TYRKIET ? Når man møder en Ford Transit Connect i trafikken ? der blev Årets Varebil 2004 - så er den lille kassevogn født i Tyrkiet. Er det en ny Transit er odds mere end gode for at Ford?s klassiske Van kommer samme sted fra.

Ford Motor Company?s nye bilfabrik i Koaceli ? 140 kilometer sydøst for Istanbul ? leverede den første Ford Transit i 2001, kun tre år efter det første spadestik.

Året efter rullede den første Transit Connect ud fra samlebåndet, der i år forventes at producere 200.000 biler. Et tal der næste år forventes at nå 240.000 enheder.

Omkring seks ud af ti biler er Transit, mens resten udgøres af den mindre Transit Connect og personvognsudgaven Turnero.

Fabrikkens samlede areal dækker 1,6 mio. kvadratmeter, hvoraf 320.000 kvadratmeter dækkes af produktionshaller og tilhørende bygninger.

Placeringen af fabrikken i Koaceli skyldes naturligvis først og fremmest, at lønniveauet i Tyrkiet ligger markant under niveauet i Vesteuropa. Samtidig opfylder arbejdsstyrken i området kravet til et højt kvalifikationsniveau.

Fabrikken beskæftiger omkring 7700 medarbejdere, hvoraf godt 1200 er funktionærer. Kun cirka 11 procent af lønarbejderne har kun den obligatoriske skolegang med i bagagen, mens resten har gennemgået teknisk skoling eller længere varende uddannelsesforløb.

Ford Otosan ligger stor vægt på videreuddannelse af arbejdskraften og produktionskomplekset rummer eget kursuscenter.

Den fordelagtige tyrkiske lønniveau betyder ikke, at produktionen i Koaceli forgår med håndkraft. Automatiseringsgraden ligger tæt på niveauet i den øvrige bilindustri, og det er først og fremmest opgaven, der afgør om arbejdet udføres med robotter eller af menneskehænder.

Produktionen af de mere specialiserede produkter, som Ford Transit i lad- og jumboudgaverne ? der typisk produceres i forholdsvis små serier ? har den laveste automatiseringsgrad. Her anvendes kun 35 robotter, hvilket svarer til 30 procent af karosseriarbejdet.

Kassevogns- og busmodellerne har en automatiseringsgrad på 45 procent, mens den mindre Transit Connect ligger på omkring 35 procent.

Når karrosserierne er samlet, går de videre til fabrikkens avancerede maleranlæg, der udelukkende anvender vandbaserede grunder, maling og lak. Hele karosseriet affedtes og tørres før det nedsænkes i et bad med grunder. Herefter males karrosseriet med robotter. De højteknologiske vidundere er dog ikke fejlfri, og derfor går arbejdere efter med sprøjtepistol.

De store Jumbo-modeller af Ford Transit måtte oprindeligt males i to dele og samles, da anlægget ikke var stort nok. Men i dag råder Koaceli-fabrikken over den største ?dyk-tank? i Europa (og Lille-Asien).

Når malingen er tør, går karosserierne videre til montagehallerne, hvor ledningsnet, paneler, instrumentborde, motorer og hjulophæng monteres. Alt foregår under streng kvalitetskontrol.

Medarbejderne deltager selv i kontrolarbejdet og hvis en medarbejder et eller andet sted på samlebåndet opdager en fejl, så kan han standse hele produktionen, så fejlen bliver rettet hurtigst muligt.

Der offentliggøres løbende omfattende statistikker over produktionen, så medarbejderne kan følge med og se direkte resultater af deres engagement.

Trods fabrikkens unge alder, så har medarbejderne allerede høstet anerkendelse udefra. Blandt andet modtog frabrikken sidste år Ford Motor Co. globale kundetilfredshedspris.

Ford-fabrikken i Koaceli har ikke kun fokus på produktion. Fabrikken har egen udviklingsafdeling, der løbende arbejder på forbedring af produkterne. Da design-fasen af Transit Connect startede, sendte Ford Otosan 40 ingeniører og designere til Ford Motor Co., hvor de deltog i udviklingsarbejdet.

Ford Otosan ejes ligeligt af Ford Motor Company og den tyrkiske industrikoncern Koç Group. Ud over fabrikken i Koaceli, producerer selskabet Ford Cargo lastvogne, der næsten udelukkende markedsføres på det tyrkiske hjemmemarked og i enkelte lande i Mellemøsten. Cargo produceres på en fabrik i Inönü, men Koaceli-fabrikken udfører en del af pladearbejdet til førerkabinen.

Ford Otosan havde et driftsresultat på USD 2,1 mia. sidste år og der forventes et driftsresultat på USD 3,8 mia. i år.

Vehbi Koç bliver Ford Motor Co. tyrkiske agent allerede i 1927. Koç etablerer selskabet Otosan, der producerer til det lokale marked, i 1959. I 1977 indgås licensaftale med Ford omkring produktion af lastvogne. I 1982 starter produktionen af motorer og året efter køber Ford 30 procent af aktiekapitalen. I forbindelse med planerne om anlægget af fabrikken i Koaceli indgår Koç Group og Ford Motor Co. en aftale, hvor hver part besidder 41 procent af aktiekapitalen, mens resten finansieres på aktiemarkedet.

-----