Han peger på, at selv om udflagning er blevet et stort problem, så har det eksisteret i ca. 15 år, siden de første vognmænd tog til Luxemburg. Allerede dengang stod det klart, at udviklingen og dermed globaliseringen ville bringe mere udflagning af arbejdspladser indenfor transport sektoren.

En af forudsætningerne for dannelse af det daværende EF var, at transport blev billigere. Jo billigere transporten var, jo større var sandsynligheden for at man købte gulerødder i Sydspanien i stedet for fra Lammefjorden. Derfor har vi også set liberaliseringer for at gøre transport i Europa billigere via lettere grænsepassager og også næste totale liberalisering af tilladelserne til godskørsel for fremmed regning i EU. (Nu ser man jo desværre et tilbageskridt i denne retning, i forbindelse med indførelsen af den tyske vejskat.)

Denne billigere transport gør, at vores ?nærområde?, hvorfra vore dagligvarer kommer, og hvortil vi selv kan eksportere selv lavværdi-varer, er blevet større. Det er naturligvis en fordel når man skal betale for dagligvarerne i supermarkedet. Men alt har jo en pris. Så der er både positive og negative sider

Dobbeltheden i vores interesser i globalisering ligger i at vi gerne vil have, at det skal kunne betale sig for italienere at købe kød, fisk, ost og andre eksportartikler i Danmark, mens vi omvendt køber vin, møbler og tøj i Italien. Man opnår derved et stort vareflow i EU, og det er en fordel for transport- og logistikvirksomhederne i Danmark og i det øvrige Europa, hvor man fra dansk side dygtigt har forstået at gøre sig gældende med mange gode danske arbejdspladser til følge. Det ses af, at der de sidste 30 år er sket en firedobling af lastbiltrafikken over den dansk/tyske landegrænse

Men der er behov for nytænkning ? som Formand for ITD, direktør Mogens Therkelsen rigtigt gør opmærksom på, så er det jo lige før at danske arbejdspladser i dag er blevet vores største eksportartikel. Man burde derfor se på hvilke langsigtede muligheder der er for at bevare så mange danske arbejdspladser som muligt i Danmark.

Men jo mere markedet bliver presset på prisen, jo mere vil vognmændene blive nødt til at se på den i dag største omkostning ved at have et vogntog på gaden. Nemlig lønnen.

Godt nok hedder det fra flere sider - meget rigtigt - at man som dansk vognmand bør kravle op i værdikæden og levere tillægsydelser til transportkøberne.

Men baisis-produktet ændrer sig jo ikke, og man kunne ligeså godt sige, hvorfor ikke både udflage og kravle op i værdikæden. Men hvad så med de selvkørende vognmænd, som naturligt nok har svært ved at udflage sig selv og opnå de økonomiske fordele, der ligger i udflagningen samtidigt med, at de bliver nødt til at finde kunder, der ønsker tillægsydelser og mere end blot transport fra A til B. Hvordan overlever disse vognmænd i Danmark, som forholdene er i dag?

Så hvem er taber og vinder i denne globalisering?

Vognmændene oplever både tab og gevinster, hvorimod der på chaufførsiden næsten kun er tab.

Jeg synes derfor som social ansvarlig konservativ, at det er positivt at høre, at vognmændene også tager deres sociale ansvar alvorligt. For vognmændene har et valg: De kan udflage og med stor sandsynlighed overleve, eller de kan blive hjemme og slås med risiko for at se virksomheds-døden i øjnene. Og det vil ikke være til gavn for hverken vognmand, kontorpersonale, chauffører eller Danmark som helhed.

Men de danske vognmænd taber også noget ved udflagningen. De mister deres gode medarbejdere, som de har ofret uddannelse på i form af f.eks. farligt godsbeviser, glatkørselskurser, trafiksikkerhedskurser, kørsel med temperaturfølsomt gods for nu at nævne nogle af de kurser og uddannelsestiltag, som vognmændene giver deres chauffører i dag.

Men hermed mister de også vigtige egenskaber udover den faglige viden, nemlig de danske chaufførers egenskaber som ansvarsbevidsthed, pligtopfyldende, præcision, grundighed - og jeg kan i samme åndedrag også nævne fleksibilitet, initiativ samt overblik ? alt sammen ting, der har været med til at skabe det gode image, som danske transportvirksomheder har i EU i dag.

Så når statsminister Anders Fogh Rasmussen siger at ?når andre er billigere, skal vi være bedre.? så er det helt rigtigt og jeg er meget enig. Men når vi nu er godt i gang med at smide rigtig meget faglig viden på gaden, må man spørge sig selv, om det så vil være muligt i fremtiden at være bedre uden nye store omkostninger - men denne gang i form af uddannelse af andre landes borgere.

Vi kan udtænke nok så fine logistikløsninger, men hvis ikke vi har medarbejderne, der kan udføre dem, vil det hurtigt bringe os ned på niveau med alle andre transport virksomheder i det øvrige Europa. Og så er vi tilbage ved prisen som første parameter.

Staten og kommunerne bliver også store tabere, når vi må se mange chauffører miste deres arbejde ved udflagning. Vi vil miste indtægter i form at skat, og samtidig skal vi udbetale overførselsindkomster til de arbejdsløse chauffører og vi skal nok ikke regne med at slippe for en social regning på den konto heller.

Løsninger som en sømandsskat er nok desværre ikke realistisk i et EU, det ville kun kunne komme på tale på transporter til tredjelande (ikke EU lande).

Men der findes måder, hvorpå man kan finde løsninger på dette problem.

Men det kommer til at kræve både vilje og mod fra arbejdsmarkeds parter, hvor man ikke ligefrem kan prale med SID?s fremsynethed i forbindelsen med globaliseringen. Ikke at ATL (Arbejdsgiverforeningen for transport og logistik) heller skal prale. Det har virket som ingen af dem troede på, at globaliseringen kom til lille trygge Danmark.

Men der er også et markedspolitisk hensyn at tage til de selvkørende vognmænd. Man er nødt til at ligestille dem med de eksportchauffører der er almindelige lønmodtagere - også når det gælder skattefrie diæter m.m.

Forskellen i lønomkostningerne mellem de nye og gamle EU lande vil jo naturligt nok udligne sig med tiden. Men undervejs skal vi måske se en eksportchaufførmangel i øjnene på grund af det nye arbejdstidsdirektiv, som vil kræve flere chauffører for at opnå samme omløbshastighed på godset og bilerne. Derfor vil markedsprisen på den chauffør, der har høj faglig viden og gode IT evner stige.

Så mon ikke alle kan blive enige om, at flere biler på danske plader vil betyde flere danske arbejdspladser. Derfor er det vigtigt at vi hjælper i en overgangsfase, så vi kan beholde så mange som muligt i Danmark.

Så hvis SID er parat til at træde ud af sine betonsko til gavn for deres medlemmer, vil der kunne findes løsninger, som jeg gerne vil arbejde for ? som kan hjælpe branchen i en overgangsfase frem til, at vi kan mødes omkostningsmæssigt med de nye EU lande.

Via en god konservativ skattepolitik samt enkle brancherelaterede skattetiltag, vil vi kunne komme ned på et fornuftigt skattemæssigt niveau på højde med de andre EU lande for eksportchauffører eller selvkørende vognmand.

Det bedre-arbejde, de danske chauffører kan og skal udføre, skal stå mål med den mer- løn, de skal have, uden at den markedspris, vi kan få for transporterne skader den øvrige eksport.

-----