23948sdkhjf

JP Distribution bag nyt flyttefirma i Slagelse

Slagelse Flyt er navnet på en knopskydning fra JP Distribution. Det ny firma tilbyder flytning og opmagasinering til erhvervsliv og private

Slagelse Flyt er navnet på en knopskydning fra JP Distribution. Det ny firma tilbyder flytning og opmagasinering til erhvervsliv og private



JP Distribution i Slagelse åbnede 1. december det nye flyttefirma Slagelse Flyt, der tilbyder flytning og opmagasinering i flyttecontainere på JP Distributions 4.000 kvadratmeter store lagerhotel.

- En flytteservice er en naturlig udvidelse af de aktiviteter, vi allerede har kørende. Vi har bilerne, vi har mandskabet, og vi har vores 4000 kvadratmeter store logistikhotel, som skal bruges til opmagasinering. Vores største investering har været indkøb af flyttecontainere, siger direktør Steen W. Clausen.

Det er angiveligt et stort antal forespørgsler på flytning fra eksisterende kunder og private, som har fået JP Distribution til at udvide forretningsgrundlaget.

- På baggrund af utallige henvendelser er vi kommet frem til, at der må være et behov i markedet for en velfungerende flytteservice her på egnen. Vi har i forvejen vores logistikhotel som omdrejningspunkt for vores distributionsaktiviteter, hvor vi plukker, pakker og forsender efter kunders individuelle behov. På den baggrund er det helt naturligt at udvide det med en flytteservice, udtaler Steen W. Clausen.

Slagelse Flyt tilbyder naturligvis også salg og leje af flyttekasser. JP Distributions lagerhotel har hidtil påtaget sig kortvarig opbevaring af møbler i begrænset omfang.

Transportpris

J.P. Distribution fik fortjent anerkendelse fra Dansk Transport & Logistik med prisen "Årets Transportvirksomhed 2004" i lokalområdet Nordvestsjælland, Midtsjælland og Storstrøms Amt.

Virksomheden drives af direktør Steen W. Clausen og partner Jimmi Andersen, der har opbygget forretningen fra seks biler ved overtagelsen for fem år siden til i dag 25.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062