23948sdkhjf

Farvel til papir - goddag til edb

Hos Goldhofer har man udviklet edb-løsninger til manualer, betjeningsvejledninger og reservedele

Hos Goldhofer har man udviklet edb-løsninger til manualer, betjeningsvejledninger og reservedele



Også på blokvognsområdet har computerteknikken nu holdt sit indtog.

Hos Goldhofer startede man for nogle år siden flere projekter inden for betjeningsvejled-ninger, så man kunne tilbyde sine kunder gode løsninger uanset sprog.

I stedet for at lede efter navnet på en bestemt reservedel, kan man hurtigt finde delen ved hjælp af en cd rom, der følger med ved leveringen af blokvognen.

Således undgår man at komme til at pakke en forkert reservedel til en kunde. Det kan jo handle en destination omme på den anden side af jorden, hvor man pludselig har brug for en vigtig reservedel. Og så skal det bare være den rigtige del, der ankommer.

Det har taget ca. to et halvt år at lægge alle tænkelige reservedele ind i edb-systemet, si-ger den ansvarlige for systemet hos Goldhofer, Stefan Kohler til Trans Inform.

Samtidig har man også udviklet et nyt softwareprogram til blokvognen og dens betjening. Det er lavet så det kan forstås på alle sprog. Man er nemlig gået over til at anvende for-ståelige symboler eller fotos i stedet for tekst - det ville være meget ressourcekrævende at udarbejde tekster på alle sprog. Til den nødvendige tekst har man valgt ni hovedsprog, som interessant nok også omfatter dansk. Sandsynligvis skyldes det, at der er mange sto-re danske kunder i Goldhofers kundemasse.

Når man introducerer programmet lærer man symbolerne at kende fra et symbolbibliotek. Her finder man også tegninger, som viser hvordan kundens blokvogn kan sammensættes i kombinationer, så ejeren af blokvognen hurtigt kan finde ud af, om man kan løse trans-portkundens opgave. Ofte finder transportfirmaerne ud af den slags i et samarbejde mel-lem blokvognschaufføren og dem, der disponerer transporten. Måske er kunden også med på sidelinien, så man finder den mest optimale løsning.

For at blokvognsføreren ikke skal løbe rundt med en computer, kan man printe den valgte kombination ud på en tegning, så man har de relevante data, man ville få brug for ude i marken

Suverænt program

Som noget helt nyt har Goldhofer udviklet et program kaldet EASY LOAD, der blev præ-senteret på IAA i Hannover. Dette program viser, hvordan man skal placere godsemner, så de står rigtigt på køretøjet og oplyser samtidig vægtfordelingen på aksler og har et be-lastningsprogram med alarm for, hvor bærepunkterne f.eks. kan placeres på en udtræks-blokvogn. Man kan jo sagtens finde et kort sværgodsemne, der ikke vejer så meget, at det giver overlast på køretøjet. Men alligevel kan det tænkes, at blokvognen ikke kan klare belastningen fra kolliet, hvis det skal placeres lige på midten f.eks. på en udtræksblok-vogn. Her går systemet så ind og viser kontinuerligt hvor langt fra midten bærepunkterne skal være placeret. Det er uden sidestykke det mest avancerede belastningsprogram vi nogensinde har set, og det bør selvfølgelig være standardudstyr på kontoret hos en hver sværgodstransportør.

Hvor meget plads kræver transporten

Det spørgsmål er der rigtig mange der ofte stiller, når der skal udføres en blokvognstrans-port med et stort kolli. Med etableringen af mange små rundkørsler og snævre helleanlæg landet over, bliver problemet jo nærmest større for hver dag, der går. I hvert fald for dem der skal udføre sværgodstransporter.

Men i stedet for at køre ud og måle med målebånd, så har Goldhofer til dette brug udviklet et smart program som hedder EASY TRACK. Det henter kortudsnittet over den strækning man skal køre ind på computeren fra nettet, og derefter sætter man de aktuelle mål på sit køretøj, der i forvejen ligger inde i computersystemet.

Så starter man den virtuelle sværgodstransport på computeren, der helt automatisk be-skriver en optimal rute med det eksakte køretøj. Programmet vil herefter hurtigt afsløre, hvor på strækningen, der kan være problemer. Derefter kan transportfirmaet med udskrif-ter fra computeren vise eventuelle vejmyndigheder, hvor de aktuelle problemer vil være under transportforløbet.

Ligeledes kan chaufførerne og følgebilsføreren på forhånd blive orienteret om, hvor de skal være opmærksomme på vanskelige passager, ligesom man kan se, hvor der eksem-pelvis vil være behov for at få lagt køreplader ud eller fjernet skilte m.v.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094