23948sdkhjf

Navigation og nu også flådestyring

Den danske importør af NAVMAN navigatorer PlugIT NAVMAN har i sensommeren startet importen af NAVMAN's flådestyringssystem OnLineAVL

Den danske importør af NAVMAN navigatorer PlugIT NAVMAN har i sensommeren startet importen af NAVMAN's flådestyringssystem OnLineAVL



- Vi mener, at med vores store viden omkring mobil navigation og kommunikation var det en naturlig forlængelse af det nuværende sortiment også at tage flådestyringsprodukterne på hylden, udtaler Lars Agergaard fra PlugIT NAVMAN.

- Vi har indgået aftale med en række virksomheder omkring salg, service og installation, og vi forventer, inden kort tid at være landsdækkende. Endvidere arbejder vi med, at indgå aftaler med en række IT-virksomheder omkring udvikling af specifikke brancheløsninger, siger han og oplyse, at systemet, der allerede nu er installeret i mere end 50.000 køretøjer på verdensplan, er baseret på en teknik, der kombinerer stor fleksibilitet og driftsikkerhed med lave driftsomkostninger.

Godt til service-overblik

En af de kunder, der har fået installeret OnLineAVL i servicevognene er pcs-gruppen, en af Sønderjyllands største IT-firmaer.

Leder af serviceafdelingen i pcs-gruppen Klaus Stuckert fortæller:- Med indførelsen af OnLineAVL har vi fået et godt og fleksibelt værktøj til at udbygge vores kundeservice. Endvidere har det i praksis betydet for teknikerne, at de, hvor de før blandt andet skulle huske at holde regnskab med forbrugt tid og antal kørte kilometer, nu blot kan udskrive en samlet rapport når de kommer hjem om aftenen. Og servicekoordinatoren har altid et samlet overblik over vores servicevogne.

Nyt navn

I forbindelse med introduktionen af OnLineAVL på det danske marked ændrer PlugIT ved årsskiftet endvidere navn til Fleetfinder. Firmaet vil stadig stå for importen af de kendte iCN produkter.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062