Alle transportvirksomheder har behov for et sikkert kommunikationsapparat og optimering af hele driften - flådestyringsanlæg er en af løsningerne

Alle vognmænd og speditionsvirksomheder kæmper for at optimere driften mest muligt. Der ønsker de at formindske kørsel med tomme køretøjer, reducere papirmængden og administrationen. Og så skal de kunne kommunikere hurtigt, effektivt og billigt med chaufførerne i lastbilerne.

Hvilket vognmandsfirma kunne ikke ønske sig at skære ned på omkostningerne til f.eks. mobiltelefoner? Desuden er det også smart altid at kunne se hvor køretøjet befinder sig. Tænk på hvor mange gange en disponent skal ringe til en chauffør for at spørge, hvor han nu befinder sig.

Chaufføren er måske i gang med en lasteoperation, som han må afbryde, mens samtalen står på. Måske endog til irritation for dem. der hjælper ham med lastningen.

Desuden vil man gerne vil spare tid, og en af måderne at gøre det på, er at installere et flådestyringssystem med navigationsanlæg i lastbilerne.

En lastbilchauffør, der skal læsse sin last af otte forskellige steder i en by i udlandet, hvor han måske aldrig har været før, skal bruge utrolig megen tid på at læse kort og måske endu også bruge tid på at spørge om vej.

Imens tikker uret med den dyre arbejdstid, og et returlæs går måske i vasken, fordi vognen ikke bliver tømt tidsnok.

Volvo Trucks har samlet det hele i pakke kaldet Dynafleet, hvor man kan vælge dele af pakken eller hele pakken, alt efter behov.

Fordelene ved Volvos system er bl.a., at det er integreret med kommunikation mellem lastbil og administration samt f.eks. værksted og måske transportkunder eller speditionsvirksomheder.

Det er f.eks. muligt at skrue det sådan sammen, at en vognmand med et antal lastbiler med DYNAFLEET systemet, kan koble en kunde op, så kunden kan se lige netop sin del af transporten. Måske læsses en last for den pågældende kunde i Glostrup til levering . i Milano. På hele denne strækning indtil godset er leveret i Milano kan kunden følge sin forsendelse.

Med Dynafleet får vognmanden et effektivt værktøj, så man hele tiden er up to date med transporterne og ikke mindst en del af omkostningerne - og det er jo de to vigtigste faktorer i forretningen.

Man kan hele følge brændstofforbruget konstant, og der kan løbende skrives rapporter ud, både med sammenlignende tal på forskellige chauffører og forskellige lastbiler.

Systemet kan sættes op på mange forskellige måder. Hos Volvo nævner man et eksempel med to-mandsbetjente lastvogne i en større flåde, hvor en ganske bestemt lastvogn konstant kørte kortere på literen end alle de øvrige.

Normalt ville man ikke lige kunne finde forklaringen på det ved hjælp af et almindeligt forbrugsregnskab. I eksemplet, der er fra det virkelige transportliv, konstaterede man ved hjælp af Dynafleets informationer hurtigt, at det kun var den ene chauffør, som kørte uøkonomisk. Det gjorde han til gengæld i en sådan grad, at det gode resultat som hans kollega på vognen leverede, også blev ødelagt.

Dynafleet følger både lastvognen og chaufføren, og det må siges at være en stor hjælp.

I det aktuelle tilfælde kunne man tage fat i den pågældende chauffør og give ham noget uddannelse i mere økonomisk kørsel.

Den VOLVO FH12, som jeg kørte i som testvogn med Dynafleet , var udstyret sådan, at der efter ganske kort tid med motoren rullende i tomgang kom en tekst frem på skærmen, som sagde, at nu havde motorer gået for længe i tomgang.

Der er virkelige penge at spare ved at skære ned på tomgangskørslen. Når anlægget er monteret i lastvognen udstyres hver chauffør med et personligt kort, som sættes i systemets kortlæser.

Herefter følger man den pågældende chauffør. Det således muligt at holde styr på arbejdstiden og dermed også køre- og hviletiden, så den enkelte chauffør, selv om han måske har byttet lastvogn inden for en arbejdsperiode, også har styr på det, så der ikke opstår nogen overtrædelse.

Tilsvarende kan disponenten hjemme i administrationen også se, hvor meget den pågældende chauffør nu har kørt i dag. Så kan man se, om han f.eks. kan nå frem til sit returlæs inden lukketid i dag ud fra den køretid, han endnu har til rådighed.

Det er n funktion, som mange disponenter og kørselsledere, specielt i speditionsvirksomheder uden egen lastbiler, nok kunne have glæde af at have til rådighed.

På lønningssiden har man med Dynafleet fuldstændig dokumentation over arbejdstiden. Så virksomheden kan faktisk bruge tallene til at lave løn efter i stedet for at vente på at lønsedlerne dukker op i administrationen. En stor forenkling, der også kan reducere i administrationsomkostningerne.

Kommunikationen mellem administrationen og lastvognen sker som ren tekst, Der er ikke muligheder for at sende dokumenter, for hos Volvo mener man, at dette giver færrest fejlinformationer.

Det er selvfølgelig også kun fåtal, - f.eks. transportører, der kører specialtransporter - der kan have glæde af at kunne sende en tilladelse.

Hjemme fra administrationen skriver man til chaufføren, hvorefter teksten dukker op på skærmen, når chaufføren åbner sin mailboks.

Og det modsatte sker, når chaufføren skriver til kontoret der hjemme. Hele informationsstrømmen går via en GPS-forbindelse til Volvos hovedserver, der er placeret på fabrikken nord for Göteborg.

I løbet af næste år vil forbindelsen komme over på GPRS, efterhånden som det bliver muligt.

På det stationære plan kræves der blot en computer og en internetopkobling baseret på en Microsoft Explorer platform, hvilket også betyder, at man kan koble sig op til systemet andre steder fra.

I administrationen kan forbindelsen oprettes i mailsystemet, så man fra sin skærm vil modtage informationer fra lastvognschaufførerne som, om det var en e-mail fra hvem som helst. Det er selvfølgelig også muligt at kommunikere mellem lastvognene, så chaufførerne kan skrive til hinanden.

Dynafleet tilbyder to alternative former for navigation i systemet. Man kan vælge online, hvor der ikke kræves ekstraudstyr i lastbilen. Så kører man direkte på forbindelsen til hovedserveren. Til gengæld er systemet ikke så effektivt. Inde i tunneller, i dale mellem bjerge, inde mellem høje huse og lignende, kan systemet let miste forbindelse, hvorved navigationsdelen går ud. Desuden er nøjagtigheden ikke så stor som i den store løsning.

Her installeres samtidig et VDO-navigationsanlæg i lastvognen. Dette anlæg er en delvist integreret del i Dynafleet-systemet.

Med dette system har man noget nær det bedst tænkelige navigationssystem.

Jeg prøvekørte en Volvo FH12 med tilhørende trailer, hvor jeg gennemførte en distributionstur i Göteborg med otte aflæsninger. En tur som Volvos demodrivere havde sat sammen til mig for, at jeg skulle kunne prøve systemet i virkeligheden.

Inden start blev alle otte destinationer skrevet ind i den elektroniske adressebog og derefter blev systemet bedt om en optimal rute. Så startede kørslen, og det gik både hurtigt og meget afstressende. Selv om jeg har kørt meget i Göteborg for mange år siden, ville det nok have taget en times tid mere, hvis jeg selv skulle have fundet alle leveringsdestinationerne på et kort ved siden af.

At Volvo så havde valgt en FH12 med I-shift og ACC, gjorde bestemt ikke turen mindre behagelig. Jeg kunne så koncentrere mig om at køre og samtidig holde øje med den øvrige trafik fordi I-shift sørgede for at skifte gear og ACC sikrede, at jeg ikke kom for tæt på de forankørende biler.

Ruten fik jeg leveret både på skærm og som tale. Det kan der vælges frit mellem flere sprog - og det er også valgfrit, om man vil have en kvinde- eller en mandestemme.

Undervejs kan man få forskellige nyttige oplysninger - hvornår vil jeg være fremme ved det næste leveringssted f,eks. Meget smart.

Hvis man skal kommunikere med ordregiveren, er det jo fint at vide, hvornår man vil være fremme, så der kan disponeres efter det.

Med VDO-delen er man samtidig sikker på at få opdateret sin rute. Er der f.eks. vejarbejde eller alvorlig kødannelse modtaget i med RDS-TMC systemet, så popper der straks en ny alternativ rute op.

Og nøjagtigheden meget stor. Da vi var fremme på stedet, var det næsten nøjagtig med få meters afstand. Jeg prøvede også at snyde systemet ved at køre ud af en forkert vej i en rundkørsel og vælge højre i stedet for venstre ved et kryds. VDOsystemet dirigerede mig øjeblikkelig tilbage på ruten.

Kunder der ikke ønsker at have flådestyringsdelen kan godt nøjes med alene at få leveret navigationsdelen.

Det er nu ti år sider, at Volvo Trucks begyndte at udvikle et flådestyringssystem til hjælp for kunder, der ønskede optimeret drift.

Siden er der blevet installeret Dynafleet i ikke færre end 20.000 lastvogne. Dynafleet kan også benyttes i andre lastbilmærker, så en vognmand, der har flere lastvognsmærker behøver ikke at vige tilbage for at anskaffe sig et Dynafleet-anlæg på grund af den blandede vognpark.

Man regner i EU-regi med, at der er installeret en eller anden form for flådestyringsanlæg i ca. 30,3 procent af lastvognsparken. Dynafleetet T er imidlertid markedsledende med en andel af det samlede marked for flådestyringsanlæg på ikke mindre end 58 pct.

Fra Volvo Trucks side fremhæves det, at succeskriterierne for en moderne transportvirksomheder med lastvogne er:

Større udnyttelse af lastbiler og trailers lastekapacitet og mindre tomkørsel,

Højere udnyttelse af arbejdstiden,

Bedre brændstoføkonomi,

Reducerede administrationsomkostninger,

Reduktion af høje kommunikationsomkostninger og

Styring af køre- og hviletiden så der ikke finder overtrædelser sted.

Det er der næppe nogen, den kan være uenig med Volvo i, så mon ikke der er gode muligheder for at afsætte rigtig mange DYNAFLEETanlæg i den kommende tid.

Den dag er nok ikke fjern, da hver eneste bil, det være sig både person-, vare- eller lastvogn er udstyret med en eller anden form for navigationsanlæg og 80 pct. af alle lastvogne i større vognmandsforretninger, har en eller anden form for flådestyringssystem.

Volvo Trucks distancerer sig med Dynafleet fra mange øvrige lastvognsproducenter, idet man ikke blot producerer lastvogne men også tilbyder systemer, der kan hjælpe lastbilejere med at drive en mere effektiv forretning.

-----