Tjek-liste fra Toll Collect
Tjekliste til chauffører skal forhindre spildtid ved maut-terminaler
Tjekliste til chauffører skal forhindre spildtid ved maut-terminaler
Toll Collect – der står for opkrævningen af den tyske vejskat – gør sig store anstrengelser for at lette indførelsen af mauten fra årsskiftet. Da der er installeret færre maut-computere end planlagt, forventes der ekstra pres på de maut-terminaler, der er opstillet på rastepladser og servicestationer i og uden for Tyskland.
Toll Collect har derfor lavet en tjek-liste til chauffører, der ønsker at booke og betale vejskatten via maut-terminalerne, for at sikre han har alle de nødvendige oplysninger parat, inden han stiller sig op i køen.
-----