23948sdkhjf

Terror-risiko et problem for logistikken

Men speditører forudser alligevel vækst i dansk økonomi

Men speditører forudser alligevel vækst i dansk økonomi



I sin nyeste politiske rapport forudser Danske Speditører vækst i dansk økonomi på trods af en fortsat faldende dollar og stor usikkerhed om udviklingen i de økonomiske konjunkturer i USA og Europa. På ét område maner speditørerne dog til forsigtighed.

- Risikoen for terror kombineret med stigende international kriminalitet har skabt en ny trussel mod internationale samhandel og logistik, og vi har kun set begyndelsen, siger Danske Speditørers landsformand Sven Buhrkall.

Udvidelsen af EU’s indre marked har på den ene side gjort den europæiske handel lettere, men modsat har risikoen for terror og organiseret kriminalitet nødvendiggjort en række skærpede sikkerhedsprocedurer og en øget kontrolindsats. Blandt disse kan nævnes: Sikkerhed på havne og skibe, forbedrede toldprocedurer og toldkontroller på import og eksport, krav om forholdsindlevering af visse oplysninger, forbud mod videregivelse af flydetaljer, nye stikprøvekontroller ved luftfragt, scanning af containere, køre- og hviletidskontroller, kontrol af afgiftstunge varer, indhegning af terminaler, overvågede P-arealer, satellit- og kameraovervågning af gods og køretøjer samt særlige administrative procedurer i forbindelse med transportafviklingen, lyder det fra speditørerne.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08