Ny i bestyrelsen hos Søndersø
Bestyrelsen er hermed fuldtallig
Søndersø Entreprenør- og Vognmandsforretning, der for nylig meldte en medarbejder til politiet for bedrageri til et beløb af 60.000 kroner, har suppleret bestyrelsen, så den nu er fuldtallig igen.
Direktør Peter Hansen, der har ejet virksomheden siden 1995, siger: - Vi har i slutningen af november indvalgt min bror, Helge René Hansen, der også er ansat i virksomheden, i bestyrelsen. Herefter er bestyrelsen sammensat af Gitte Hansen, Helge Hansen, entrepriseleder Jan Andersen og mig selv, der er tredje generation i virksomheden. Søndersø Entreprenør- og Vognmandsforretning udfører trans-port-, kloak- og vejbelægningsopgaver, oprenser forurenede grunde samt sælger grus og sten. Omsætningen bliver for 2003-2004 omkring 50 millioner kroner.
-----