23948sdkhjf

Guldbryllup med Volvo lastvogne

Vognmandsfirma i Juelsminde har haft Volvo-lastvogne lige siden 1954 - Lidt utro-skab har der dog været undervejs i forholdet - senest i 1962, hvor vognmandsfir-maet fik et eksemplar af et andet svensk lastvognsmærke.

Vognmandsfirma i Juelsminde har haft Volvo-lastvogne lige siden 1954 - Lidt utro-skab har der dog været undervejs i forholdet - senest i 1962, hvor vognmandsfir-maet fik et eksemplar af et andet svensk lastvognsmærke.



1954 var året, da Volvo lancerede turboladeren på sine dieselmotorer, en virkelig stor mi-lepæl i lastbilernes historie. Året 1954 var også det år, da Vognmandsfirmaet Rich. E. Jen-sen I/S i Juelsminde anskaffede den første Volvo lastvogn. I år kan firmaet derfor holde guldbryllup med det svenske lastvognsmærke.

Vognmandsfirmaet, der siden Rich. E. Jensens pludselige død i 1986, er blevet drevet af de to sønner Jørgen og Ole Jensen, har nemlig haft Volvo uafbrudt siden 1954.

Igennem mange år var vognmandsvirksomheden i Juelsminde meget kendt, ikke mindst på grund af Rich. E. Jensens mange visioner og meninger. Han var langt forud for sin tid i transportbranchen. Bl.a. var han medstifter at FDL (Foreningen af danske langtursvogn-mænd) som han ved sin død i øvrigt var formand for.

Han var ophavsmand til færgeruten mellem Juelsminde og Kalundborg, samt idémanden bag etableringen af DTC (Danmarks Transport Center i Vejle).

Transportfirmaet i Juelsminde var et af de første, der begyndte at køre på det nordlige ud-land. Man var først med at anskaffe sig en 16 tons påhængsvogn og senere var man også først med seks-akslede vogntog.

I en del år rådede firmaet over seks vogntog, som kørte ud til Finland, Norge og Sverige med industrigods, og som fortrinsvis havde træ i pakker med retur til danske tømmerhand-ler og træindustrien.

Nu til dags drives firmaet af de to brødre, der hver kører med en af de nye Volvo-trækkere. Geografisk udføres der transportopgaver i området Danmark, Tyskland, Benelux samt Skandinavien.

Første Volvo var en L389 VIKING

Den første Volvo lastvogn blev leveret af bilforhandleren AUTO-SØRENSEN, Automobil-forretning, Horsens, et firma, der også benyttede navnet Horsens Automobil-Import, og som senere blev til Volvo personbilsforhandleren K. Westergaard.

Chassis-prisen på Rich. E. Jensens første Volvo var 32.800 kroner. Firmaet har stadig et af de førstegangsmonterede Michelin dæk stående fra lastvognen, der bar modelbeteg-nelsen L389 Viking.

Derefter fulgte året efter en Viking mere samt en Volvo Starka. Vognmandsfirmaet i Ju-elsminde fik i 1961 også leveret en Volvo TITAN lastbil. Den blev interessant nok leveret af Im. Stiholt i Sæby, som jo senere hen blev autoriseret Scania-forhandler. Der er næppe mange, som kan huske, at det nordjyske firma engang handlede med Volvo lastvogne. Det er nok også grunden til, at det eneste andet mærke, som firmaet samtidig har haft i Volvo-perioden, er en enkelt Scania-Vabis LS75. Den blev nemlig leveret af Im. Stiholt i 1962. I 1965 fik firmaet to treakslede Volvo 495er.

Senere fulgte en hel håndfuld FB88er. Her skal det indskydes, at man aldrig har haft en to-akslet Volvo 88er. Rich. E. Jensen fik nemlig leveret den allerførste tre-akslede 88er træk-ker i Danmark. Siden blev det til yderligere tre FB88, en enkelt GB89 (G står for, at foraks-len var trukket helt frem til kofangeren, hvorved totalvægten var et halvt ton højere i Sveri-ge) tre F12er, en enkelt F16, samt fire FH16 af to omgange.

De første to FH16" blev leveret i henholdsvis 1995 og 1996, de næste to blev leveret i ja-nuar 2000, og nu har de to indehavere af Rich. E. Jensen I/S igen byttet lastvogne og fået leveret to nye FH16er med 610 hk motorer. Som alle de foregående nævnte er der selv-følgelig tale om treakslede trækkere, og denne gang lykkedes det for Volvo at levere både med luftaffjedring og tvillingehjul på bogieakslen.

Langt til Göteborg

- Der kan være langt til Göteborg. Men efter i årenes løb at have haft mange diskussioner med Volvo Lastvogne omkring de tekniske detaljer, har vi det indtryk at Volvo evner at op-fatte kritikpunkter positivt, således at man i dag i vid udstrækning lytter til og prøver på at efterkomme kundernes behov og ønsker, siger de to vognmandsbrødre Ole og Jørgen Jensen til Trans Inform.

- De to nye FH16 er leveret af Skifter Lastbil A/S i Esbjerg. Vi har gennem 30 år været en tilfreds kunde i Esbjerg-afdelingen. Her er tillid og service noget, der tæller. Samtidig har man et godt og professionelt værksted med et venligt personale, som også er med på at yde en ekstra service, når det brænder på. Det er vigtigt, at man kan få hjælp, når tingene skal gå stærkt. Det skal det jo for det meste i transportbranchen. Dertil kommer salgsafde-lingen ved Skifter i Esbjerg, som matcher det øvrige og så er det jo ikke så svært, fortæller de to brødre.

God driftsøkonomi

De to nye Volvo FH16er er begge af typen 6x2 med den kraftigste motorversion på 610HK/2800 NM, 14-trins splitgear, tvilling monteret boogie, luftaffjedring på for- og bag-aksler med niveauregulering, lav chassis-højde, Globetrotter XL førerhus med fuld luftaf-fjedring og New York udstyrspakke samt el-hydraulisk førerhustipning og kameraløsning til at holde øje med cyklister i højre side.

Begge lastvogne er opbyggede som multitrækkere med VBG luftforskydelig skammel, 1000 liter selvbærende brændstoftank og heldækkende dørk-plade med fire surringsøjer. De nye lastvogne er leveret og opbygget af Skifter Lastbil A/S Esbjerg hvor salgschef Johnny Højbjerg har stået for salget. Lakeringen er lavet af Mosegaard Autolak i Bram-ming. At man i vognmandsvirksomheden i Juelsminde har valgt Volvos største og mest powerfulde lastbiler er ingen tilfældighed.

- De tidligere FH16er vi har haft, har alle vist utrolige gode resultater, siger de to brødre. På mere tydelig jysk betyder det lave driftsomkostninger. Med en alder på fire et halvt år har der så godt som ingen værkstedsfakturaer været på de netop afleverede FH16ere.

Høj gennemsnitshastighed

Samtidig kan lastbiler med så kraftige motorer holde en høj gennemsnitshastighed med lave motoromdrejninger, hvorved man opnår en fornuftig brændstoføkonomi. Det sker og-så, at turene går til Norge, og her er det absolut ikke luksus med 610 hk til at kravle over fjeldet, når der er tale om fuld last og 48 ton vogntogsvægt.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062