23948sdkhjf

Store forventninger til ny DTL-direktør

Erik Østergaard udnævnt til direktør for Dansk Transport og Logistik. Han er rederimand med både politisk tæft og evnen til at gøre visioner realistiske - og gennemføre dem.

Erik Østergaard udnævnt til direktør for Dansk Transport og Logistik. Han er rederimand med både politisk tæft og evnen til at gøre visioner realistiske - og gennemføre dem.



Det er både en både let og vanskeligt start, der venter den 45-årige Erik Østergaard, når han til februar næste år forlader Scandlines for at blive administrerende direktør for de danske vognmænd i DTL. Let i den forstand, at der nu er pløjet nogle klare spor for den organisation, som både skal rumme de små og de store vognmænd og hjælpe erhvervet frem til en høj professionel standard og fortsat politisk indflydelse,

Og vanskelig fordi forgængeren Michael Svane - som nu går til HTS - i den grad har lagt niveau for, hvad man kan forvente af en udadvendt direktør, som evner at færdes lige så ubesværet i de mindre virksomheder som på ministerielle gange og i EU's glashuse - og som på en talerstol kan sælge billetter i en grad, så han kunne blive valgt til næsten hvad som hest.

Det bekymrer dog ikke Erik Østergaard, som glæder sig til det nye job, selv om han helst vil vente med at udtale sig for meget om sine tanker og planer til han har sat sig i stolen på Gammel Torv København.

Erik Østergaard beskrives som en mand der kan selv. Han fremtræder ganske vist, som en anden og måske knap så en fremfarende en type om forgængeren, men han er ambitiøs, energisk, har politisk tæft og er anerkendt for sin evne til at skabe resultater - lægge en linje og få den gennemført. Han er velset både på gulvet og blandt samarbejdspartnere og myndigheder og fremhæves for sin evne til at få alle engageret - på én gang.

Og det er præcis hvad DTL-bestyrelsen er gået efter.

Transportformer smelter sammen

Han er shippingmand og har været de sidste 14 år været i Scandlines, først som planlægningsdirektør og siden som direktør under nu afdøde Ole Rendbæk, men han fik ikke den øverste post, da den blev ledig. Den gik til SAS Cargos chef Peter Grønbæk, og så følte Erik Østergaard, som har beskæftiget sig med alle dele af Scandlines, at tiden var inde til at prøve noget nyt og selv at gå efter en adm.dir.stilling. Godt nok er DTL ikke en egentlig virksomhed som Scandlines, men han er absolut ikke ubekendt organisations-tankegangen. Han har haft mange tillidsposter i rederierhvervet og er i dag formand for Bilfærgernes Rederiforening under Danmarks Rederiforening.

Selv om han ikke har direkte erfaring med landtransport - han har i 27 år været i rederierhvervet siden uddannelsen i Rederiet Knud I. Larsen - mener han nok, at der er meget fælles gods i de forskellige transportformer. Nok til at han kan have god gavn af sin store erfaring med skibsfart og havne.

Scandlines har fået en luftfartsmand som direktør, og nu får DTL en rederimand på broen. På samme måde som den moderne transportkæde fjerner de skarpe skel mellem transportformerne, sker der tydeligvis en tilsvarende åbning på direktionsgangene i transporterhvervet. Transport er transport.

Et stærkt DTL

- Med ansættelsen af Erik Østergaard er DTL særdeles godt rustet til at fastholde og udvikle den ansvarlige kurs, som DTLs står for. Opgaven er fortsat at bevare et stærkt DTL og at fastholde DTI i det transportpolitiske centrum, siger formanden for DTLs Anker M. Jensen.

DTL har i de senere år kæmpet for at opnå anerkendelse som seriøs organisation og få løftet vognmændenes image op til f.eks. det niveau, som f.eks. rederierne har, og det er lykkedes et lang stykke ad vejen. Erik Østergaard skal så være med til at føre opgaven videre.

Hans cv rummer ud over Knud I Larsen og Scandlines, som da han startede hed DSB Rederi, også BP Marine Consult og Udenrigsministeriet. Desuden har han studeret iøkonomi og management i Lausanne og har MBA fra University of Chicago's Graduate School of Business. Privat er han gift og har fire børn.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065