23948sdkhjf

Et rungende NEJ

I tilknytning til Intermodal Transport & Logistik 2004 på Bella Centret i København i begyndelsen af november satte en række kombi-selskaber bl.a. Kombi Dan fokus på den kombinerede transport, som de ser som et nøgleord i fremtiden.

60 repræsentanter fra europæiske transport- og logistikvirksomheder deltog i arrangementet, som bl.a. belyste de store udfordringer transportmarkedet står overfor i dag i takt med stigende kødannelser på vejene, faldende transportkvalitet, stigende miljøbelastning fra transporten, fare for at randområder trafikalt set isoleres fra de store transportkorridorer og endelig behovet for kvalificerede medarbejdere.

Direktør Hans Raun Kombi Dan pegede på behovet for alternative og supplerende transportformer til landevejen og stillede spørgsmålet om dansk handel og industri tør give afkald på godstransport på jernbane.

- Svaret bør vare et entydigt NEJ, sagde han og fortsatte:

- I dag kan en transportkøber vælge transportform, men hvor længe? Effektive og alternative transportformer er absolut nødvendige og i særdeles skal jernbanens konkurrenceevne optimeres i form af konkurrencedygtige priser, mere transportkvalitet og troværdighed. Det forudsætter igen at politikkerne sikrer jernbanen de nødvendige rammebetingelser.

Masser af transport

Han henviste til en trafikanalyse udarbejdet af konsulentfirmaet Kesse & Partner for UIC og UIRR for udviklingen af den internationale kombinerede trafik. Den viser en stigning på 18 europæiske transportkorridorer fra 54,5 mio. tons i 2002 til 116 mio. tons i 2015. En forholdsvis konservativ prognose taget i betragtning, at trafikken fra 1988 ? 2002 steg med 215 pct.

- Skal jernbanen kunne klare den forventede tilvækst er det nødvendigt med en udbygning af såvel bane nettet som terminalkapaciteten.

- Fremtiden er et spørgsmål om at mobilisere hvad mobiliseres kan af transportressourcer, fastslog Hans Raun.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062