23948sdkhjf

Specialist i tunge gaffeltrucks

Det er snart seks år siden, at vognmand Brian Larsen overtog ATV, der rådede over et fejeblad med fast kørsel for et redningskorps. I mellemtiden er firmaet vokset til et mere specialiseret transportfirma, der opererer inden for flere felter.

Således har Brian Larsen i dag elleve trækkende enheder, fordelt på almindelige eksporttrækkere, to kranvogne og nu også to sværgodstrækkere med tilhørende blokvogne.

Firmaet har nemlig netop fået leveret en ny fireakslet DAF blokvognstrækker. Den skal i kombination med en fire akslet Goldhofer blokvogn, klare de helt tunge transporter, som ATV udfører mange af året rundt. ATV står for Auto Transport Vejle.

Samtidig har firmaet overtaget en stor blokvogn fra en vognmand i nabolaget, der er ikk længere udfører den slags transporter.

Specialist i gaffeltrucks

ATV har specialiseret sig i at udføre transporter af store og tunge gaffeltrucks, såvel indenrigs som i udlandet. Inden for de sidste par år er det blevet til rigtig mange transporter, fordi mange store produktionsvirksomheder har anskaffet sig store gaffeltrucks til afløsning af ældre og mindre gaffeltrucks.

Ud over vognmandsforretningen driver Brian Larsen også et handels- og ejendomsfirma, der bl.a. handler med køretøjer og ejendomme, der lejes ud. Paradoksalt nok har vognmanden lige solgt sit domicil, der har en unik placering lige ud til motorvejsaffarten ved Hedensted.

Handlen kom i stand, fordi køberen ønskede at råde over grunden med den fine placering, fortæller Brian Larsen til Danmarks Transport-Tidende.

- Vi har dog ikke planer om at flytte foreløbig, så vi bliver indtil videre boende, siger han.


Også ambulancer

Handelsfirmaet handler med alt muligt. For eksempel stod der et par ældre udrangerede ambulancer på vognmandens plads den dag, vi var på besøg.

- Det er nogen som vi har købt, og som vi kører til en udenlandsk havn, hvorfra de muligvis bliver udskibet til Afrika, hvor de gamle ambulancer, sandsynligvis vil være af en høj standard sammenlignet med det, de i dag har på stedet.

- Ved at holde gang i handelsfirmaet skabes der også transportopgaver til vognmandsforretningen, siger Brian Larsen Han skåret lidt ned på antallet af kraner i sin vognpark. Tidligere havde han bl.a. en fireakslet kranvogn med en kran i 70 tm-klassen, men den blev solgt, da prisniveauet blev presset for meget. Nu råder ATV over en kran i 30 tm-klassen og en mindre kran.

Den nye blokvognstrækker er en fireakslet DAF FTM XF 95 med 530 hk motor, specificeret fra fabrikken til at kunne trække en tung blokvogn.

Trucks Danmark A/S i Hedensted har stået for leveringen mens opbygningen er lavet af Hedensted Ladfabrik.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08