23948sdkhjf

Øget investeringslyst

Det er lidt som at sammenligne æbler og pærer, når Transport-Tidende her sammenligner regnskaber fra fem danske transportvirksomheder, selv om alle henter mindst en betydelig andel af omsætningen inden for specialtransport.

De fem tilfældigt udvalgte specialtransportører: Torben Rafn & Co. A/S, Svend Aage Hansen, Give entreprenør- og vognmandsforretning ApS (Give Sværgods), Skanbo Transport Danmark A/S, Rørby Johansen A/S og Tofra Specialtransport A/S, har vidt forskellig størrelse. Sammenligningen bliver ikke lettere af, at regnskaberne dækker forskellige perioder.

Som det fremgår af tabellen, så er præstationerne i de fem virksomheder spredte.

Afkastningsgraden, altså driftsresultatet målt i forhold til den investerede kapital (Aktiver), har været faldende hos tre af de fem virksomheder. Skanbo Transport Danmark har forbedret afkastet en anelse.


Det går stærkt

Give Sværgods skiller sig voldsomt ud fra mængden med mere end en fordobling af bruttofortjenesten og et driftsresultat, der næsten er tredoblet.

- Det er gået meget stærkt og det gør det stadig. Vi beskæftiger i dag mellem 50 og 60 medarbejdere, forklarer vognmand Svend Aage Hansen, Give Entreprenør- og Vognmandsforretning ApS.

Han ønsker ikke at sætte tal på, hvor stor en andel af forrentningens aktiviteter, der ligger inden for specialtransport - kun at andelen er stor. Virksomheden, der også driver vognmandskørsel inden for byggesektoren, havde en afkastningsgrad på 27 procent i det foregående regnskabsår, og hele 49 procent i det seneste regnskabsår.


Marked i vækst

Specialtransport er en niche, der er vokset voldsomt i takt med især dansk vindmølleindustris succes. Men der er i de sidste par år blevet flere om buddet, og det har formentlig medvirket til at presse indtjeningen nedad hos etablerede specialtransportører.

Men regnskaberne underbygger også indirekte Svend Aage Hansens bemærkning om øget efterspørgsel på sværgodstransport.

De fem udvalgte virksomheder, der alle har overskud, har nemlig en anden ting til fælles; aktivmassen er steget.

Sværgodstransport kræver kostbart specialmateriel. Den stigende aktivmasse er en klar retnings-pil for investeringslysten, der går imod tendensen på indtjeningen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078