23948sdkhjf

Forskning for fremtiden

I sin tale på konferencen om fremtidens vækst sagde økonomi- og erhvervsministeren bl.a. om området forskning, at Danmark skal investere mere i forskning og udvikling, så vi når op på mere end 3 procent af BNP inden 2010. Ministeren sagde desuden, at vi også må være realistiske. Vi kan ikke kun leve af den forskning, der foregår i Danmark, derfor skal en offensiv forskningspolitik fremme forskning, der bygger på frugtbare partnerskaber. Partnerskaber mellem forskere i Danmark og forskere i udlandet, men også udveksling mellem studerende i Danmark og udlandet.

Set med Institut for Transportstudiers øjne er det afgørende, at også transporterhvervet er omfattet af denne udvikling. Transport er jo, når alt kommer til alt, globaliseringens smøremiddel, som trafikministeren tidligere har udtalt. Det er derfor vigtigt for erhvervet, at man får andel i nogle af de knappe forskningsressourcer og magter at nyttiggøre forskningsresultater. Tilsvarende er det væsentligt, at man får opbygget offentlige uddannelsestilbud, således at man gennem vidensformidling og kompetence kan udvikle produkterne og derved styrke konkurrence-evnen - ikke mindst i forhold til de nye konkurrenter i EU.


Forsknng intet mål i sig selv

På den anden side eksisterer der ikke et direkte indbyrdes forhold mellem øgede forskningsmidler på den ene side og positive samfundsresultater på den anden. At rige lande forsker meget, er en realitet, men hvad der er årsag, og hvad der er virkning, er ikke altid lysende klart.

Forskning er heller ikke et mål i sig selv. Det afgørende er, at forskning nyttiggøres gennem udvikling af nye produkter og services. Der er behov for et tæt samspil mellem universiteter og vidensinstitutioner på den ene side og erhvervslivet på den anden. Et sådant samarbejde har afgørende indflydelse på både den enkelte virksomheds og på landets konkurrencemæssige placering.


Vigtigt i Danmark

I Danmark, hvor erhvervsstrukturen er præget af mange mindre og mellemstore virksomheder, har den offentlige forskning en særlig vigtig opgave. Overlades forskningen til markedet alene, vil indsatsen blive utilstrækkelig. Forskning har karakter af et kollektivt gode. Viden og gode ideer tilfalder ikke en enkelt person, men kan kopieres af andre. Konkurrencen vil sikre, at ny viden hurtigt vil blive implementeret i erhvervslivet. Det stiller krav både til forskningsinstitutionerne og ikke mindst erhvervslivet, så virksomhederne prioriterer viden som et indsatsområde, og det er vigtigt.

Med det potentiale for øje opbygges der for tiden f.eks. i Danmarks Transport Akademi et uddannelsessystem, hvor der etableres konkrete projekter med virksomhederne i centrum.

Institut for Transportstudier er dedikeret til at omsætte nogle af disse visioner til handling, men det kræver et aktivt medspil fra virksomheder, organisationer og fra det offentlige.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078