Dyrere forsikring for transportoperatører
Præmien på arbejdsskadeforsikringer har i forvejen vejet tungt på busser, tog og anden kollektiv trafik, men nu er byrden blevet endnu voldsommere.
Det oplyser direktør Per Henriksen, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik – DKT til HTS og uddyber:
- Den kollektive trafiks operatører presses af massive stigninger i forsikringspræmierne. Det drejer sig først og fremmest om arbejdsskadeforsikringer, som med udgangspunkt i lovændringer i 2002 og 2004 er steget med mere end 300 pct. siden 2002 - i nogle tilfælde næsten 400 pct.. Den hidtidige stigning er i gennemsnit cirka 4.000 kr. pr. medarbejder om året. Det bliver til anseelige beløb i en mandskabstung branche, og de fortsætter med at stige. Et af mine medlemmer har netop fortalt, at han har fået varslet en stigning på 18 pc. for 2005, siger han ifølge HTS.
-----