Bemærkede du?
Nu opprioriterer man forbindelsen til verdens største nation, og placerer et par danske medarbejdere i Shanghai og Beijing - I takt med at særligt importen af råvarer og halvfabrikata fra Kina til danske produktioner stiger, har vi oplevet, at vores kunder har brug for, at deres transportleverandør i Kina kender virksomheden godt nok til at levere den bedste transport, udtaler Torben Pagh, der er salgsdirektør i DDAO, Danmark.. ? Vi har derfor valgt at sende to danskere til Kina for at sikre, at vore kunder i fremtiden får det bedste transportprodukt. Thomas Kongsted skal som Key Account Manager varetage kontakten til store kunder, mens Trade Lane Manager Martin Werge får ansvaret for at finde de bedste transportveje til og fra Østen. De to danskere skal dække kunder i alle de nordiske lande samt Baltikum. DHL Danzas Air and Ocean Nordic forventer yderligere stigninger i trafikken til og fra Kina. ? Vi har klart ambitioner om at forbedre servicen i en grad, så det ikke betyder noget for danske kunder, om de taler med DHL i Danmark eller i Kina, siger Torben Pagh.
At Flyvelederne i Kastrup og Sturup deler luftrummet. Sturup bliver den nye flyveledercentral for det øvre luftrum i Danmark og Sverige.
Kastrup tager sig af trafikken i det nedre luftrum i hele Øresundsregionen. Sådan skal det fremtidige samarbejde om flytrafikken se ud fra år 2006. Det betyder, at 40 danske flyveledere skal bytte arbejdsplads med 40 svenske flyveledere. Det oplyser Øresundsbroens nyhedsbrev, hvori Erling Fallesen, som er projektleder for den nye flyvelederkontrol i Sturup, forklarer: ? Det er Nordens svar på EU?s ambitioner om at skabe et sammenhængende trafiksystem med øget sikkerhed, højere kapacitet og lavere omkostninger.
At redere og navigatører er uenige. Som eneste organisation på området har Dansk Navigatørforening ikke fornyet overenskomsten med Danmarks Rederiforening
Således er der i dag ingen kollektiv overenskomst for navigatører. De er reelt ansat på individuelle kontrakter med rederierne.
Navigatørerne har dels økonomiske krav (ønsker ekstra kr. 442 som kompensation for manglende skattelettelse) og dels krav om ny overenskomst for duale skibsofficerer.
Men rederne mener at et ja til kravet vil give én faggruppe større lønfremgang end de øvrige.
Omvendt mener navigatørerne, at Danmarks Rederiforening har valgt at negligere en tidligere enighed om DIS om nettolønnens justering i forhold til personskatten, men det afviser rederne, som ikke vedkender sig en sammenhæng mellem de aftalte nettolønninger og personbeskatningen. Med DIS lovens indførelse frigjorde man netop lønningerne fra det almindelige skattesystem, således at der kunne aftales internationalt konkurrencedygtige lønninger, siger de og afviser også navigatørernes krav om ny overenskomst for duale skibsofficerer. (officerer som kan arbejde både på bro og i maskinen), idet man tilbyder navigatørerne samme overenskomst, som man har med maskinmestrenes forening.
At tungvognssektionen ved Rigspolitiets Færdselsafdeling forleden gennemførte en tungvognskontrol med særtransporter som primært fokus-emne. Politiassistent Christian Møller fra Tungvognssektionen oplyser, at kontrollen blev gennemført ved Oksekær, der er en flaskehals i den forstand, at alt ? uanset hvor transporten kommer fra ? skal forbi Oksekær.
? Vi har i forbindelse med kontrollen udstedt i alt 15 køreforbud for særtransporter, der kørte uden korrekt polititilladelse. ? I alt 93 enheder blev stoppet i løbet af razziaen, - heraf 51 særtransporter, - og der blev optaget i alt 47 rapporter om særtransporter, hvis forhold ikke var i orden. Hvis kontrollen, der er den første af sin art i år, er et billede på situationen, som den tager sig ud i dag, må vi konstatere, at der er sket bedring på akseltrykområdet. Sidste år var akseltrykket et stort problem, idet det for et stort antal bilers vedkommende viste sig, at akseltrykket var langt ud over, hvad bilfabrikkerne havde garanteret, de kunne holde til. I år ser vi flere aksler på bilerne og et bedre fordelt akseltryk.
At Dampselskabet Norden og Interorient Navigation Company har offentliggjort etableringen af et nyt pool samarbejde. I samarbejdet indgår kommercielt management og handysize og medium range produkttankere. Ved at indskyde deres tankskibe vil Norden og INC kunne give deres kunder en bedre og mere fleksibel service. Endvidere vil samarbejdet sikre Nordens og INC?s tilstedeværelse i markedet og derved deres evne til at imødekomme kundernes stigende krav, lyder det fra partnerne, som starter pool-samarbejdet den 1. januar 2005 med 14 handysize produkttankere i størrelsen 25.000-55.000 tons dødvægt. I 2007 forventes poolen at være udvidet til 35-44 moderne dobbeltskrogede produkttankskibe.
At Århus havn venter ny rekord. Således forventes godsomsætningen på Århus havn i år at nå det højeste niveau i havnens historie. Efter årets første ni måneder man oppe på 7,8 mio. tons.
Det er en stigning på 3 pct. i forhold til sidste år, og desuden 1 pct. mere end budgetteret. Fremgangen er et resultat af, at samtlige forretningsområder har udviklet sig positivt. Både bulk- og olieomsætningen er i fremgang, og det samme gør sig gældende for ro-ro (trailer-gods) og containeromsætningen, oplyser havnedirektør Bjarne Mathiesen.
Samtidig viser helt nye tal fra Danmarks Statistik, at den positive udvikling på Århus havn betyder, at havnen øger sin markedsandel. En opgørelse af godsomsætningen i de fem største, danske havne (Århus havn er én af dem) viser en tilbagegang på 1,7 pct. - svarende til 423.000 tons gods i første halvår. I samme periode gik Århus havn frem med 7,1 pct. svarende til 340.000 tons gods, oplyser havnen.
-----