Falsk sikkerhed i intermodal transportkæde?
Et af hovedtemaerne på ITL2004 var naturligvis de nye sikkerhedskrav til industrien ? ikke mindst med hensyn til terrortruslen. Problemet blev debatteret på en konference, hvor fagfolk og eksperter redegjorde for teoretiske og praktiske foranstaltninger.
Men konklusionen var langt fra opløftende, når man tager de massive investeringer i eksempelvis havnesikring i betragtning.
- Når man ser på de mange nye kontrolforanstaltninger, der er indført, så er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er sket nogen markante stigninger i antallet af narko-beslaglæggelser, pågribelse af illegale indvandrere eller begrænsning i problemerne med ?traficking? af prostituerede, konstaterede briten Dave Bradbury, customs manager i Langdon Systems, tørt.
Han understregede dog, at der var eksempler på, at sikkerhedsforanstaltninger faktisk nytter ? blandt andet kravene om streng kontrol med passagerbagage på fly, der blev indført efter Lockerbie-katastrofen, hvor en plantet bombe i en kuffert fik en Jumbojet til at styrte over Skotland.
- Der har ikke været tilsvarende terrorangreb siden, sagde Dave Bradbury.
Henry F. White, der er formand for Institute of International Container Lessors, fastslog, at det var utænkeligt at lade stå til, selv om et terrorangreb med masseødelæggelsesvåben skjult i en container hidtil kun har været en teoretisk mulighed.
- Hvis jeg var en terrorist, der havde ofret millioner af dollars på en bombe, så ville en container nok være det sidste jeg ville bruge, da der simpelthen er for stor usikkerhed om ?leveringen?. Den kan sagtens strande på et containerskib, der må vente ud for San Diego i dagevis, før der er plads vej kajen. Men det betyder ikke, at truslen ikke eksisterer og selv om terrortruslen reelt er et lille samfundsproblem ? sammenlignet med eksempelvis trafikuheld ? så er det politisk umuligt at gøre ingenting, sagde Henry F. White.
Han fremførte, at de nyværende tiltag ikke kan stå alene og mente, at nøglen til en effektiv løsning på sikkerhedsproblemerne først og fremmest findes i indsamling og anvendelse af eksisterende data.
- Vi har allerede i dag omfattende dokumentation i fragtbreve og toldpapirer. Data som i stigende grad bliver digitaliseret. Og RFID-teknologien vil i løbet af få år gøre det langt lettere at overvåge hver enkelt container. Det kræver, at data bliver opsamlet af centrale statslige eller måske overnationale organer, sagde Henry F. White, der er medlem af en komité, der rådgiver US Customs i forbindelse med Homeland Security-tiltagene.
Han afviste frygten for et ?overvågnings-samfund?.
- Det er her allerede. Se bare kreditkorts-systemet, hvor hver eneste transaktion bliver registreret, og data om hvor forbrugeren ligger sine penge, bliver indsamlet og solgt videre, sagde Henry F. White.
Adm. direktør Chris Austen, Maritime and Underwater Security Consultants, gav en besk afskedssalut til ISPS-koden.
- Da de her krav blev annonceret, truede USA med skrappe sanktioner over for lande og virksomheder, der ikke fulgte reglerne. Men reelt er der ikke sket noget. Vi kender adskillige europæiske havne, der intet har gjort for at forbedre sikkerheden. Men det har ikke fået nogen konsekvenser. Besynderlig nok forhindrer det ikke de pågældende havne i at opkræve Container Security surcharges, sagde Chris Austen.
-----